Fødevarestyrelsen kan anvende særligt skærpede sanktioner over for virksomheder med dårlig regelefterlevelse. Det er fødevarevirksomheder, som har fået anmærkninger på tre ud af de seneste fire kontrolbesøg. En ny virksomhed, der har fået anmærkninger på de tre første kontrolbesøg, er også omfattet.
De skærpede sanktioner er specifikt rettet mod virksomheder, der har været kategoriseret som virksomhed med dårlig regelefterlevelse i mere end 12 måneder, og skal understøtte virksomhedernes mulighed for at få rettet op på de ulovlige forhold og få virksomhederne tilbage på sporet. Det omfatter fokus på årsagerne til den dårlige regelefterlevelse, øget vejledning til virksomhederne, to på tilsyn og vejledningsmøder hos Fødevarestyrelsen. Derudover har Fødevarestyrelsen gennemført kampagner, der skal understøtte virksomhederne, så de ikke bliver kategoriseret som virksomheder med dårlig regel-efterlevelse.
Kilde: fødevarestyrelsen.dk
- Vi har i den her situation jo haft de store værktøjer fremme, konstaterer enhedschef i Fødevarestyrelsen, Jakob Munkhøj Nielsen, i et interview med Folketidende.
- Altså det er virkelig det store, der er rullet frem. Og det er jo sagens alvor, der gør, at det er nødvendigt.
Kunne man som tilsynsførende ønske, at man havde en lidt større hammer at slå med? Når det står på i så lang tid, som det gør?
- Vi er jo gået videre til at politianmelde koncernen for nogle af de her forhold med anmodning om en større bøde. Og så er vi jo simpelthen ovre i et helt andet system, hvor det er retssystemet, der skal dømme virksomheden. Og det er jo mere alvorligt end de sanktioner, vi giver dag til dag. Vi imødeser selvfølgelig med spænding, hvad resultatet af det forløb bliver.
Altså det er virkelig det store, der er rullet frem. Og det er jo sagens alvor, der gør, at det er nødvendigt.
Jakob Munkhøj Nielsen, enhedschef i Fødevarestyrelsen
Politikerne må vurdere, om det er nok
Mens Jakob Munkhøj Nielsen helst vil uddele glade smileys og hjælpe virksomhederne med vejledninger til at overholde lovgivningen, så rækker det ikke i tilfældet med Danish Agro. Han fortæller, at styrelsen har holdt vejledningsmøde på teknisk niveau med de tilsynsførende og virksomhedens kvalitetsmedarbejdere.
- Om værktøjskassen skal udvides? Det er nogle andre, du skal spørge om. Jeg bruger de værktøjer, vi har, siger enhedschefen og fastholder, at det er virksomhedernes ansvar, at de overholder regler og lovgivning.
Kan sætte virksomheder i karantæne
Fødevarestyrelsen har mulighed for at gå videre end påbud og bøder. Virksomheder, som inden for 12 måneder får fire kontrolbesøg med sanktioner i træk, kan i yderste konsekvens blive sat i karantæne. I styrelsen går de under betegnelsen VDR - virksomheder med dårlig regelefterlevelse (se faktaboks).
- Så kan vi gå ind og overveje, om vi skal sætte virksomheden i karantæne og simpelthen lukke den midlertidigt, fortæller enhedschefen.
Den mulighed kom imidlertid ikke i spil i sagen mod Danish Agro. For 12-månedersreglen kan ikke bruges på koncernniveau. Kun på den enkelte lokation. Og har man bare én glad smiley ud af fire kontroller på 12 måneder, så mister Fødevarestyrelsen den sanktionsmulighed.
Mener du, det kan gøre en forskel, hvis du fik en anden tidshorisont at operere med i stedet for de 12 måneder?
- Jeg synes, du skal spørge en politiker, om regelsættet skal justeres på det område.
Spørgsmålet lander på Christiansborg
Folketidende spørger flere gange, om sagen giver anledning til overvejelser om stærkere sanktionsmuligheder.
Men Jakob Munkhøj Nielsen holder sig konsekvent på den rigtige side af stregen som ansat i en styrelse.
- Jeg må sige, at embedsmandsvaret er, at det er der nogen, der er valgt til at tage stilling til, så det må de gøre, slutter han.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Drømmer om 400 jobs i datacenter: Aner ikke, hvad tallet bygger på
18-årig idømt fængsel og en særlig sanktion
NFH flyvende på norsk visit
Nu ruller trafikken atter over broen
Provst med klar opfordring til kirkeministeren om bispevalg og stiftsgrænser: – Meld ud!
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Kendt fra 'Det brune punktum': Køber hus på Falster
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland