Matilde Vestergaard var kommet en smule i klemme, idet NFH havde tre venstrefløje i truppen til denne sæson, og cheftræner Niels Agesen har ikke lagt skjul på, at nytilkomne Clara Lerby bliver førstevalg på positionen.
Dermed stod Matilde Vestergaard og hollandske Zoë Sprengers og skulle kæmpe om pladsen som andetvalg, men nu er der altså fundet en løsning.
Matilde Vestergaard vender tilbage til ligakonkurrenterne Horsens Håndbold Elite, som også er den klub, hun kom fra, da NFH hentede hende for et par sæsoner siden.
Her skal hun erstatte Laura Holm, der for nylig blev ramt af en korsbåndsskade, og derfor forventes at være ude i de næste mange måneder.
I Horsens bliver hun i øvrigt genforenet med sin tidligere cheftræner i NFH, Jakob Larsen, der nu står i spidsen for østjyderne. Matilde Vestergaard er den anden NFH-spiller, der skifter til Horsens op til denne sæson. Stregspilleren Julie Seeberg skiftede også fra den ene farve gule trøje til den anden i sommerpausen.
Matilde Vestergaard ser frem til comebacket i Horsens-trøjen.
- Efter to virkelig gode år i Nykøbing Falster, hvor jeg har spillet både pokalfinale, DM-finale og Champions League, har jeg lært og udviklet mig rigtig meget. Jeg føler mig klar til at tage mere ansvar på banen og det har jeg fået en god mulighed for i Horsens som jeg ikke kunne sige nej til.
- Jeg havde en rigtig god tid i Horsens som U17 og U19 spiller, og jeg kender derfor miljøet, klubkulturen og den store opbakning i byen. Jeg glæder mig til at blive en del af et ambitiøst hold og kæmpe for at indfri klubbens ambitioner, siger hun i en pressemeddelelse fra Horsens Håndbold Elite.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet