Bob Richard Nielsen vil som ny udvalgsformand arbejde for at skabe lokalråd eller lokale talerør, hvor kommunen er bedre til at "invitere ind". Arkivfoto: Claus Hansen
Formand for helt nyt udvalg: - Det skal vi være langt bedre til
Ny formand i Landdistrikts-, Bosætnings- & Medborgerskabsudvalget vil inddrage lokalområderne og deres borgere endnu mere ved at gøre kommunen bedre til "at invitere ind".
- Vi er gode venner. Der er ikke nogen historie i det.
Sådan siger Bob Richard Nielsen fra Danmarksdemokraterne om det kommende tætte udvalgssamarbejde med Dansk Folkeparti i Guldborgsund Kommune. Han skal være formand for Landdistrikts-, Bosætnings- & Medborgerskabsudvalget i den kommende byrådsperiode.
Her kommer næstformanden til at hedde Katrine Folmann von Arenstorff Christiansen fra Dansk Folkeparti. Som bekendt har Bob Richard Nielsen en fortid som medlem af Dansk Folkeparti. Han blev valgt ind i byrådet i Guldborgsund Kommune tilbage i 2021 for netop Dansk Folkeparti. Sidste år valgte han at forlade DF for i stedet at blive en del af Danmarksdemokraterne. Så hvordan bliver det kommende samarbejde?
Tætte kammeratpartier
Om udvalget
Landdistrikts-, Bosætnings- & Medborgerskabsudvalget får Bob Richard Nielsen fra Danmarksdemokraterne som formand.
Katrine Folmann von Arenstorff Christiansen (DF) bliver næstformand, og resten af udvalget udgøres af Dennis Fridthjof (S), Birgit Holse (DF) og Martin Lohse (G).
- Jamen, der er ikke nogen historie i det. Vi er to tætte kammeratpartier, som har et godt forhold til hinanden, understreger Bob Richard Nielsen.
Noget af det, jeg har hørt rigtig meget fra borgerne i den netop overståede valgkamp, er at de gerne vil føle sig mere hørt
Bob Richard Nielsen, ny udvalgsformand
Nok om det. Den nye byrådsperiode står forude og venter, og hvad er det, en nybagt formand som Bob Richard Nielsen gør sig af tanker forud for det kommende udvalgsarbejde?
- Noget af det, jeg har hørt rigtig meget fra borgerne i den netop overståede valgkamp, er at de gerne vil føle sig mere hørt. Eksempelvis i forbindelse med solcelleprojekter skal der fremover være et etisk charter, som skal fortælle energiselskaberne om, hvordan man som projektudvikler kan få lov til at skabe et energiprojekt i Guldborgsund Kommune. De skal på forhånd have denne her etiske køreplan at gå ud fra, siger Bob Richard Nielsen.
Lokale talerør
Han vil udover energiprojekter og her måden at inddrage naboer og borgere på også have stor opmærksomhed omkring de lokale talerør rundt omkring i kommunen.
- Jeg har jo den her vision om lokalråd, som sikrer, at vi får hørt lokalområderne bedre. Men hvordan det helt konkret skal gribes an, kan jeg ikke sige så meget om endnu, siger Bob Richard Nielsen.
Han understreger, at udvalgsarbejdet endnu ikke er sat i gang endnu. Men han vil gerne pointere, at han vil være med til at arbejde ud fra en vision om at "invitere mere ind", som han siger.
- Der er rundt omkring en del lokale talerør i forvejen. Det kan i den forbindelse også være et for en bydel i Nykøbing. Men om der skal skabes nye lokalråd rundt omkring, eller hvordan det helt præcist skal gribes an, kan jeg ikke så meget om. Det må tiden vise. Det vigtigste for mig er, at borgerne føler, at de er inviteret ind til at give deres mening med, lyder det fra den kommende formand for Landdistrikts-, Bosætnings- & Medborgerskabsudvalget.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Efter 100 år: Landsdelens største juleoptog i ny paragrafkamp
Har du købt det? Smid det ud
Se dig for: Black November er fyldt med vildledning
Kendt fra "Det brune punktum": Køber hus på Falster
Store mængder stoffer: Politiet slår til i kæmpe narkosag på Lolland
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet