Der var stillet lidt over 30 stole frem, da den nye forening Maribonit inviterede til informationsmøde om Hylddalen. For formand Josephine Sodtmann-Bølling var bange for, at det var overkill med så mange stole.
Vi kan hurtigt gå i gang med at fjerne ukrudt, ordne ødelagte brædder, fjerne rustne søm og den slags ting.
Josephine Sodtmann-Bølling
- Jeg havde frygtet lidt, at der kun kom to-tre stykker, og vi er helt overvældede over så mange valgte at deltage, siger hun om mødet, hvor lige omkring 30 borgere var mødt op.
Ikke alene var der altså et pænt fremmøde, men der var også masser af roser og opbakning til den nye forening. Der var også plads til de kritiske og svære spørgsmål, men dem sætter bestyrelsen også pris på.
- Næste skridt er at indgå en aftale med kommunen. Vi vil gerne drifte Hylddalen, men der skal være helt klare rammer for, hvad der er vores opgave, og hvad kommunen skal tage sig af, forklarer Josephine Sodtmann-Bølling.
Næstformand June Richardt og formand Josephine Sodtmann-Bølling håber snart at have en aftale klar med kommunen. Foto: Palle Nevad Frandsen
Da hun oprindeligt henvendte sig til Lolland Kommune, var det med troen på, at de skulle ud og overbevise politikere og embedsmænd om, at det var et fælles projekt. Det har aldrig været nødvendigt. Foreningen er blevet mødt af enorm velvilje fra kommunen.
Så snart der er en underskrevet aftale med kommunen, er det tanken at gå i gang med at sætte stedet i stand. Planen er at begynde helt nede fra bunden med praktisk arbejde, mens andre tager sig af fondsansøgninger.
- Vi kan hurtigt gå i gang med at fjerne ukrudt, ordne ødelagte brædder, fjerne rustne søm og den slags ting.
Planlægger sommerfest
Netop fordi bestyrelsen gerne vil arbejde i flere spor samtidig, er det Josephine Sodtmann-Bøllings håb, at publikum hurtigt kan opleve de første arrangementer på friluftsscenen.
Friluftsscenen Hylddalen
Hylddalen ligger i en tidligere grusgrav i Bangs Have ved Maribo og har i mere end 110 år været samlingssted for kultur og arrangementer. Allerede i 1916 spillede Det Kongelige Teater på friluftsscenen.
Scenen blev udvidet i 1947 og havde dengang plads til 2.000 tilskuere.
Siden har Hylddalen dannet ramme om både teater, rock og jazz. Maribo Jazz Festival og Maribo Rock var med til at genoplive stedet som musik- og teaterscene, og NørregadeTeatret har brugt Hylddalen til store sommerforestillinger.
- Vores håb er, at vi kan begynde at give plads til små arrangementer allerede i løbet af 2027, og skulle det vise sig ikke at være realistisk, så tror vi helt sikkert på 2028.
Et af små arrangementer kunne være en sommerfest. Medlemmer af foreningen Maribonit vil nemlig blive inviteret til en årlig sommerfest som en del af takken for at støtte projektet.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland
Nykøbing-rektor reagerer på sammenlægning
Efter stor forandring: Nu reagerer Lolland-rektorer
Kæmpe kabale skal redde ungdomsuddannelser på Lolland-Falster
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet