Teglene sprang af, dele af tagkonstruktionen knækkede og el-installationerne brændte af, da et lynnedslag slog ned i Tillize Kirke.
- Nogle spær knækkede som tændstikker, siger Henrik Gade Jensen, der er sognepræst i Rudbjerg Pastorat.
Herefter gik der mere end et år med reparationer, og da kirken først "stod klar", stod den næste udfordring klar.
Tillitze Kirke lyser op i decembermørket. Foto: Agnete Vistar
- Som følge af det kom en masse vand ned i kirken. Så da man havde lavet uheldet fra lynnedslaget, var der kommet vand ind, og så var der kommet skimmelsvamp i blandt andet orglet, fortæller præsten.
Lucia lyste kirken op
Søndag aften kunne man langt om længe slå kirkedørene op for offentligheden efter mere end fire års lukning. Det skete med stort lucia-optog - en tilbagevendende tradition i Tillitze Kirke.
- Det er en stor glæde at genåbne. Det er en meget smuk og stor kirke, siger Henrik Gade Jensen og fortæller om genåbningen:
- Der var cirka 130-140 mennesker. Den var
fyldt op, og det var fantastisk, at vi kunne tage den i brug igen. Folk var meget glade for det. De seneste år har vi haft lucia-optog i Dannemare Kirke, men den er knap så stor, siger han.
Præsten fortæller, at der har været stor efterspørgsel efter at bruge kirken i de fire år, den har været lukket ned.
- Der har været mange bisættelser, vi har måttet rykke til andre kirker i området, og der er også flere bryllupper, der ville have fundet sted her, som er rykket. Det er trist, når man føler et tilhørsforhold til Tillitze Kirke.
Luciabrudene var i alle aldre. Foto: Agnete Vistar
- Det er den største kirke i Rudbjerg Pastorat. For dem, der er født og konfirmeret her, betyder det rigtig meget, at kirken kan bruges, siger Henrik Gade Jensen.
Næste gang der inviteres til gudstjeneste i Tillitze Kirke bliver juleaftensdag, hvor der er julegudstjeneste klokken 14.15.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol