Rasmus Thorsen er glad for at fejre sin hobby og glæder sig til at se alle de vilde maskiner i aktion. Foto: Nicklas Linnemann
Først tissede Rasmus i bukserne - så blev han forelsket
En hel speciel episode ligger til grund for Rasmus' fascination for fly og helikoptere.
Nicklas LinnemannNicklasLinnemann
OffentliggjortSidst opdateret
Parkeringspladsen var godt fyldt. Flæskestegssandwiches, fadøl og store kameraer fyldte Lolland Falsters Lufthavn, da der var åbent hus i weekenden.
- Der ser ud til, at der kommer mange gæster, siger Rasmus Thorsen, der sidder med i styregruppen fra lufthavnen, som står bag begivenheden.
- Vi har flyttet det en uge fra sidste år, så vi ikke ligger samme weekend som hajkutter regattaen i Nysted, og det kan vi godt mærke.
En konstant summen fra en højtaler fylder luften ved landingsbanen. De forskellige propelfly, helikoptere og modelfly bliver introduceret og klar står gæsterne med store kameraobjektiver.
Der mangler ikke store kameraobjektiver til åbent hus-arrangementet. Foto: Nicklas Linnemann
Rasmus Thorsen har været med til mange åbent hus på flyvepladsen, og han er uden tvivl en mand, der har styr på det aeronautiske.
- Mit liv har været flyvemaskiner - altid. Svævefly, motorsvæver, fastvingetfly, helikopter og modelfly har jeg fløjet, men jeg er desværre grounded på grund af mine øjne lige nu, siger flyentusiasten.
Som 10-årig startede han med at bygge modelfly, og lige siden har han skruet på maskiner og arbejder i dag med teknik på fly, skibe og landbrugsmaskiner.
- Det var jagerfly, der vækkede min interesse. Da jeg var omkring fem eller seks år gammel, kom en gammel F-80, det hed det vel nok dengang, lige henover ladetaget på gården, hvor jeg voksede op. Jeg blev så bange, at jeg tissede i bukserne og vrælede og løb ind til min mor, siger Rasmus Thorsen og griner.
- Jeg blev simpelthen så forskrækket, men nogle år efter, syntes jeg, der var et eller andet ved det der. Så begyndte jeg at interessere mig for flyvning og startede med modelflyvning.
Som 71-årig flyentusiast er Rasmus glad for at være en del af fællesskabet omkring de vilde maskiner. Selvom det er flyene, der fik ham ind i hobbyen, foretrækker han at flyve helikopter.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol