Lolland
Georg Pedersen kan næsten ikke forstå, at han er blevet valgt til byrådet. Foto: Anna C. Møhl
Anna C. Møhl
Fra sygeseng til byråd: Georg rørt over supervalg
Georg og hans tre partifæller er en af valgets helt store overraskelser.
Det er ikke længe siden, at Georg Pedersen blev opereret og lå på sygehuset efter en voldsom knæskade. Knæskaden fik han, da han dyrkede boksefitness. Men nu kommer den til at stå på politik, møder, dagsordener og bilag.
Tirsdag aften stod det klart, at han og tre andre Danmarksdemokrater flyver ind i byrådet.
Rørende
- Det virker meget rørende og overvældede, at vi på bare et år er lykkedes med at komme i byrådet, siger han, mens konstitueringsforhandlingerne er i fuld sving på rådhuset i Maribo.
Georg Pedersen bliver helt rørt, når han tænker på, hvor vild en rejse han og hans partifæller har været på. De kom fra ingenting og sidder nu i en position, hvor de - hvis de spiller deres kort klogt - kan få kæmpe indflydelse på Lollands fremtid.
Jeg havde slet ikke drømt om, at vi ville stå i denne situation.
Georg, Pedersen, byrådsmedlem (DD)
Georg Pedersen har været medlem af Danmarksdemokraterne i et år. Han fortæller, at det nye parti havde regnet med at få spidskandidaten Benny Damgaard valgt til byrådet - og så heller ikke flere. Men det endte med fem mandater.
Da Danmarksdemokraterne kun har fire opstillede, tilfalder mandatet de konservative, som de har indgået valgforbund med.
- Jeg havde slet ikke drømt om, at vi ville stå i denne situation, siger det 48-årige byrådsmedlem.
Seneste artikler
Efter 100 år: Landsdelens største juleoptog i ny paragrafkamp
Har du købt det? Smid det ud
Se dig for: Black November er fyldt med vildledning
Kendt fra "Det brune punktum": Køber hus på Falster
Store mængder stoffer: Politiet slår til i kæmpe narkosag på Lolland
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet