Han er det, man tidligere ville betegne som en superstudent.
Nicolai Romme er netop blevet stx-student fra Nakskov Gymnasium med et karaktergennemsnit over 12, som ellers er topkarakteren på den nuværende karakterskala.
Forklaringen på, hvordan det kan lade sig gøre, er, at nogle karakterer vægter højere end andre, mens ekstra A-fag også betyder, at ens snit ganges med en faktor på 1,03-1,06.
Men selvom han er glad for de flotte karakterer, så har det ikke været et mål i sig selv for Nicolai Romme at få topkarakterer.
Faktisk går han mere op i den sociale del af gymnasielivet. Han var endda formand for gymnasiets festudvalg.
- Det vigtigste for mig er det sociale, for i trivsel fødes der læring. Hvis ikke jeg havde trivedes socialt, havde jeg ikke kunnet få de karakterer. Så man kan sige, at det er det sociale, der har drevet det faglige, forklarer han.
Målet var et godt gennemsnit
Og selvom han har opnået karakterer, der er bedre end mange andres, så føler han sig ikke som noget særligt.
- Nogle af mine venner har fået karaktergennemsnit fra 02 til 8, og jeg føler da på mange måder, at vi ligner hinanden. Jeg tror, at alle så vidt muligt har gjort deres bedste.
- Det var heller ikke et mål for mig, da jeg startede på gymnasiet, at jeg ville have topkarakterer. Målet var bare at få et godt gennemsnit.
- Men det er klart, at da jeg her til sidst kunne se, hvilken vej det gik, så gav det lige lidt ekstra motivation. Jeg tror, at jeg har noget vedholdenhed og ikke bare giver op, fortæller han.
Alligevel er det stadig fællesskabet Nicolai Romme vender tilbage til og fremhæver.
Til translokationsfesten mødte Nicolai Romme (th) musikeren TopGunn, her iført solbriller. De er flankeret af kammeraten Magnus Haugballe Jørgensen og rektor Lars Erik Petersen helt ude til venstre. Foto: Nakskov Gymnasium
- Faglighed gror i stærke fællesskaber, og det formår man at lykkes med på Nakskov Gymnasium.
- I festudvalget har vi både arrangeret caféer og fester, hvor folk bliver en del af et fællesskab, og det tror jeg er vigtigt på en lille skole som vores, hvor alle kender alle. Der er det vigtigt, at folk føler sig velkomne, siger han.
Nu har han taget hul på en periode med masser af studenterfester og hygge. Efter sommerferien venter der en ny hverdag for Nicolai Romme, hvor han tager et sabbatår og skal være lærervikar på Privatskolen Nakskov.
Hvad fremtiden derefter bringer, ved han ikke endnu.
- Jeg har ikke lagt en plan for, hvad der så skal ske. Jeg har nogle idéer, men jeg ved ikke, hvor det ender henne. Der er jo også en angst for at vælge forkert. Det er også derfor, jeg lige tager et sabbatår, forklarer han.
Viralt på Tiktok
Nicolai Romme er i øvrigt ved at blive et kendt ansigt langt ud over Nakskov og Lollands grænser.
En video fra Nakskov Gymnasium, hvor han under translokationen i fredags blev hyldet for sit imponerende karaktergennemsnit, er nemlig gået viralt på Tiktok.
Her har den ifølge gymnasiet rundet cirka 140.000 visninger.
- Det er da positivt, at skolen får omtale, for selvom vi er et lille gymnasium, så kan vi stadig skabe både gode faglige resultater og højt socialt engagement. Klapsalven på videoen burde i stedet gå til alle dem, der har gjort noget for det sociale, siger Nicolai Romme.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol