Guldborgsund
Malerier blev behandlet med bindemiddel inden transporten. Foto: Dorte Krøll
Helt nyt liv til meget gammel pavillon
Tesalon og malerier fra 1852 er sendt til konservatorer
Arbejdet med at restaurere en gammel thepavillon fra
Stubbekøbing er nu gået i gang.
Det skete før påske, hvor dels pavillon, dels to
malerier fra den er blevet sendt afsted.
Og det er ikke én, men hele to konservatorer, der skal
genskabe den lille, gamle bygning fra midten af 1800-tallet.
Kørt væk før påske
Selve pavillonen, der er skilt ad, blev hentet lige før påske.
- Den er blevet hentet af tømrer Rasmus Bjørn og kørt til hans værksted i Frederiksdal i Lyngby, fortæller Dorte Krøll fra Stubbekøbing Museum.
Hun er også formand for klubben Pavillonens Venner, der nu
tæller 54 medlemmer.
Færdig til september
Tømreren skal over de næste måneder forny de dårlige dele af
træet i pavillonen.
Den gamle pavillon er blevet skilt ad og sendt til restaurering i Lyngby. Foto: Dorte Krøll
Desuden skal hængsler og beslag tages af, renses og sættes
på plads igen.
- Tømreren sætter pavillonen op i museets gårdhave i maj eller juni. Men den er først færdig med maling med mere til september, siger Dorte Krøll.
Malerier er i Køge
Malerierne, som er i kinesisk stil, blev sidst i marts kørt
til et værksted i Køge.
Det skete efter tre dages foreløbig behandling for at sikre,
at de kunne holde til transporten.
Begge malerier havde i 15 år stået på et værksted, og de
havde adskillige revner. Det betød, at malingen kunne drysse af.
- Derfor blev de behandlet med bindemiddel og forsidesikret med japanpapir, fortæller Dorte Krøll.
Maleri og kopi
Nu er begge malerier altså i hænderne på en konservator i Køge.
Hun skal frigøre dem fra brædder i pavillonen, som de var
sømmet fast på, og derefter skal de behandles gennem flere processer.
Det er i øvrigt kun det ene af de to billeder, der skal
restaureres og hænges tilbage i salonen, når den kommer til Stubbekøbing.
- Det andet maleri er for dårligt, fortæller Dorte Krøll.
Derfor hænges dette maleri op inde på museet, mens en kopi
af det kommer op i pavillonen, sammen med maleriet, som bliver restaureret.
Dorte Krøll håber, at malerierne kan ses på museet, når
dette åbner 1. juni.
Gammel pavillon
Thepavillonen blev i sin tid opført i en have ved en ejendom i
Vestergade.
Det skete som nævnt midt i 1800-årene, hvor især det bedre
borgerskab gik meget op i Østens kultur.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Hvorfor skal et datacenter på Nordfalster sluge al vores grønne strøm?
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland
Nykøbing-rektor reagerer på sammenlægning
Efter stor forandring: Nu reagerer Lolland-rektorer
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet