Her er koret, hvor deltagerne ikke behøver synge rent

Musik gør underværker. Det ved de på Lolland Musikskole, hvor der både er kor for kol-patienter og for folk med parkinson. Siden august er der også kommet et kor for dem, som kæmper med en af de meget frygtede sygdomme.

Håbet er at skabe gode stunder for deltagerne i koret, som er et miks mellem syge og deres pårørende, og inspirationen kommer fra tv.

Sidste år viste DR serien "Demenskoret", hvor Puk Elgård og korleder Claus Christensen samlede sytten mennesker med forskellige demenssygdomme for at se, hvad sangen betød for sygdommen. Det blev en rørende rejse, og på Lolland Musikskole ville man gerne med.

Over al forventning

Musikskolens sanglærer Gry Karkov Pallesen var på det tidspunkt lige færdig med en uddannelse i demenskorsledelse, og derfor var det forholdsvis nemt at sætte projektet på musikalske skinner.

Det viste sig at være en god beslutning, for helt fra de første prøveforløb og frem til nu har der været stor tilslutning. Demenskoret er nemlig ikke et traditionelt musikskolekor. Deltagerne har nemlig ikke mødepligt, men kan komme, når det passer ind i deres kalender.

- Det er gået over al forventning. Vi har deltagere, som går i dagcentret, men vi har også nogle, som kun kommer for at være med i koret, fortæller Gry Karkov Pallesen, som anslår, at der typisk er omkring 20 med til korsamlingerne. I alt er der omkring 35, men ikke alle er der hver gang.

Et trygt sted

Koret består af folk med demenssygdomme og deres pårørende, og så er der et hold af frivillige kræfter ved siden af, som kan støtte op om koret. De er også klar til at træde til, hvis nogen ikke har en pårørende med.

- For os er det vigtigt, at det er et trygt sted at komme, så vi har også et par personaler med fra Bangshavecentret, forklarer korlederen. Det er på dag- og aktivitetscentret, at koret har sin faste base.

Den seneste tid er der blevet sunget mange julesange, og det har været et hit, for det er ofte sange og melodier, som har knyttet en masse minder til sig. For korlederen gør det arbejdet nemmere, da valget af sange ikke nødvendigvis er lige nemt.

- Nogle gange har jeg haft taget en sang med, hvor jeg var sikker på, at den ville de kende. Men det gjorde de så ikke. Der har julesangene været nemmere.

Alle har et forhold til musik

Lige netop genkendelsen er en vigtig del af demenskorets formål. Meget mere end det handler om at synge. Her handler det ikke om rene toner, eller ramme teksten lige på. Koret har plads til brummere, dem der nynner og dem, som måske bare mimer lidt med.

- Vi har alle sammen et forhold til musik. Lige meget hvem vi er. Selv dem der tænker, at de ikke er musikalske, skal bare høre en sang, som der blev sunget til dem, da de var små, eller til brylluppet eller noget tredje, så kommer minderne, forklarer Gry Karkov Pallesen.

Ofte har det vist sig, at demens ikke rammer det center i hjernen, som gemmer på alt musikken i livet, forklarer korlederen. Derfor kan man også opleve, at selv mennesker med svær demens, som ikke længere har et sprog, kan begynde at nynne med, når de hører en sang, som stadig er gemt et sted derinde.

Plads til at vise følelser

Derfor er demenskoret også mere end blot sang. Her er også plads og rum til at tale om de minder, som bliver vakt af de enkelte sange. For det handler ikke kun om sangen, men også om nærværet. Det er også en af grundene til, at man kan tage en pårørende med. Det giver mulighed for nye samtaler.

- For os har det været vigtigt, at man kan være, som man er. Vi stiller ikke forventninger, og det er samtidig et sted, hvor der skal være plads til at vise følelser, fortæller leder af Lolland Musikskole, Karina Fredensborg.

Koret mødes på torsdage fra klokken 13.45 til 14.45, og den første torsdag i måneden kan man købe kaffe, hvis man har 15 kroner i kontanter med. Det er altid på Bangshavecentret, og demenskoret synger igen i det nye år.