I Nakskov Skibsværfts marketenderi boblede det hver december af julestemning. De forskellige arbejderes faglige klubber, en form for lokal fagforening, skiftedes til at invitere familien til julefester for deres børn.
- Men det er ikke noget, vi har billeder af. Jeg har
faktisk ledt specifikt efter det og kan ikke rigtig finde noget, siger Heidi Pfeffer, der er arkivleder for Historiens Hus Nakskov og har arbejdet på arkivet siden 1997.
Billederne, som arkivet ligger inde med, er fra værftets egen fotograf, som kun tog billeder til officielle arrangementer, forklarer hun. Hvis nogle ligger inde med billeder fra de hyggelige arrangementer på værftet, må man gerne henvende sig til arkivet.
De helt store juletræsfester, som Historiens Hus Nakskov ligger inde med billeder af, blev holdt af værftets funktionærer.
- Og der er rigtig, rigtig mange børn af
funktionærer i Nakskov, der har været til de juletræsfester, som foregik på
Hotel Harmonien. Blandt andet tror jeg, at de fleste billeder er taget i Hotel Harmoniens store festsal. Og det blev jo arrangeret af den her
personaleforening, hvert eneste år til jul, siger Heidi Pfeffer.
- Det var jo det helt store arrangement med julemand, godteposer, dans og det hele, som en traditionel juletræsfest har. Der har ikke været noget anderledes ved det andet, end det var noget, som
tiltrak rigtig mange børn. Der var jo mange børn i Nakskov, når vi er tilbage i
60'erne og 70'erne, hvor der var allerflest ansatte på værftet, fortæller hun.
Mens værftsarbejderne nød julestemningen i kantinen og på Hotel Harmonien, stod resten af Nakskov klædt i juleudsmykning og -udstillinger.
Klik på pilene for at scrolle gennem fotoalbummet.
Juleudstilling i Matas i Nakskov 1989 . Foto: Historiens Hus Nakskov
Juletræsopsætning på Axeltorv i 1998. Foto: Historiens Hus Nakskov
Luciabrude fra 1965-1970. Foto: Historiens Hus Nakskov
Jul i Stuen i Vindeby fra 1960-1975 . Foto: Historiens Hus Nakskov
Juleudsmykning i Matas i Nakskov fra 1992. Foto: Historiens Hus Nakskov
Udstilling af raketnisser i månelandskab fra 1959 . Foto: Historiens Hus Nakskov
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol