Nykøbing Falster Revyens 2026 er nu sat. Det består fra venstre af Bente Eskesen, Sebastian Harris, Annette Heick, Mickey Pless, Gordon Kennedy og Karsten Jansfort. Foto: Nykøbing Falster Revyen
Kæmpe scoop: Revyen henter stor stjerne
Nykøbing Falster Revyens 2026 hold er nu afsløret.
Det ansigt bliver Annette Heick, den alsidige kunstner, der har gjort sig i alt fra musicals til teater og tv.
I pressemeddelelsen kalder revyen hende også for ”det perfekte match”, da hun ”mestrer den underfundige satire og de musikalske indslag”.
Hovedpersonen selv er da også godt tilfreds med at blive en del af Nykøbing Falster Revyen.
- Revyen har altid stået mit hjerte nær – og at få lov til at slå mig løs i Nykøbing, hvor revytraditionen er så stærk, føles som et naturligt skridt for mig og næsten som at komme hjem, da mine forældre i 90’erne stod i spidsen for netop denne revy. Jeg glæder mig til at dele scenen med et fantastisk hold og til at møde det skønne publikum på Falster, udtaler Annette Heick i pressemeddelelsen.
(Se præsentationsvideoen herunder)
De andre stjerner
Annette Heick kommer dog selvsagt ikke til at stå alene på den samme scene. Flere kendte ansigter står sammen med hende.
Udover den folkekære Gordon Kennedy består 2026-holdet også af Bente Eskesen, der i 2026 fejrer sit 50-års jubilæum, og Karsten Jansfort, der ifølge pressemeddelelsen er en ”publikumsfavorit”.
Sidst men ikke mindst det nye revy-ansigt Sebastian Harris, et ”ungt talent med frisk energi og musikalitet”, som revyen skriver.
Revyen instrueres af Jeanne Boel, og kapelmester bliver igen revydirektør Mickey Pless.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet