Inden musikken for alvor gik i gang, var der et historisk boksestævne under åben himmel på havnen.
En kampleder med briller i en boksering er noget af et særsyn. Boksekampe under åben himmel er også ganske særligt. Men det var, hvad publikum oplevede, at der var havnefest på Femø lørdag.
Boksestævnet var på mange måder historisk. Det er første gang, der holdes et boksestævne på en dansk små-ø. Det er også første gang, at bokseringen, der har lagt ringhjørner til kampe med blandt andre Mike Tyson og Brian Nielsen, har fundet vej til havnen på Femø.
Kampleder med briller
Søren Rommelhoff, der er født og opvokset på Femø, er også formand for Karlebo Bokseklub, og sammen med Sydhavsøernes bokseklubber stod de bag boksestævnet under åben himmel.
Jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, om færgen var booket helt op og jeg så skulle hente bokserne i små både. Men heldigvis klappede det hele.
Søren Rommelhoff
- Vi fik vist boksesporten frem på en helt ny måde og publikum var meget imponerede, siger han.
Annonce
Arbejdet med at finde boksere, der ikke var smuttet på sommerferie, viste sig at være en smule besværligt. Transporten til og fra Femø gav også Søren Rommelhoff bekymringer.
- Jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, om færgen var booket helt op og jeg så skulle hente bokserne i små både. Men heldigvis klappede det hele, siger kamplederen, der gik i ringen med briller på.
Den slags ser man normalt heller ikke til et boksestævne.
Mens bokserne var i ringene, sejlede færgen i pendulfart. Foto: Nadja Stenberg
- Solen skinnede og det var rart for mig at få vind i håret og sol på næsen, siger Søren Rommelhoff.
Helt ny ø-verden
Det var ikke kun publikum, der fik en stor oplevelse. Det gjorde bokserne også.
De sad i vogne spændt på en veterantraktor og blev kørt rundt på Femø, hvor de aldrig før havde været. De oplevede en ø, hvor man kan se vand hele vejen rundt og hvordan man på en ø hjælper hinanden.
- Det var en helt ny verden for dem, siger kamplederen.
Første og eneste gang
Det viste sig hurtigt, at det var en kæmpe opgave at arrangere et udendørs boksestævne på en ø.
Annonce
Søren Rommelhoff tager ikke handsken op igen for at gentage succesen. Lørdagens begivenhed bliver den første og sidste gang, der er boksestævne på Femø.
Mangfoldighed er der masser af på Femø. Således også i bokseringen. Foto: Nadja Stenberg
- Det har tæret rimelig kraftigt på mig, så den udfordring tager jeg ikke op igen, siger han.
Til gengæld har stævnet åbenbaret et helt nyt koncept til et boksestævne. Et par ældre herre, der har stor gavn af at gå til Parkinson-boksning, var i ringen på Femø og slog på plethandsker.
- Det betyder meget for dem, der har udfordringer, at de bliver set på som alle andre, så det var en stor dag for dem, siger Søren Rommelhoff.
Erfaringerne med Parkinson-bokserne vil han bruge, når der skal arrangeres boksestævner andre steder.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Så meget brugte Lolland-ledere udenfor kommunen
Træk stikket inden I kortslutter!
Rektor: Ærgerligt, hvis et fritidsjob skal konkurrere med en engelsk stil
Den hemmelige hækler slår til på kæmpe julemarked
Tusindvis af elever vil nedlægge undervisning mod regeringens SU-planer
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret