Debat
Hele panelet var enigt om, at grænsehandel er problematisk. Fra venstre er det Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør hos De Samvirkende Købmænd, Jacob Brænstrup, skattepolitisk chef hos Dansk Industri. Claus Richter, direktør for Diabetesforeningen og Brian Videbæk, bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd og ansat hos De Samvirkende Købmænd. Foto: David Arnholm
Køber du ind syd for grænsen? Så har du et forklaringsproblem
Danskerne skal holde op med at købe øl og slik syd for grænsen – eller stemme på nogle andre politikere.
Sådan lyder det fra Dansk Industri.
Grænsehandel er problematisk. Det var der bred enighed, da
emnet torsdag blev debatteret på Folkemødet på Bornholm.
I Landdistrikternes Fællesråd er man for eksempel bekymret
over grænsehandlen, fordi den rammer de lokale købmænd i de mindre byer. Det
påpegede bestyrelsesmedlem Brian Videbæk.
- Når man kører til grænsen og handler, handler man ikke kun
for 150 kroner, men for 1000-2000 kroner. Men ude i landdistrikterne har man
brug for en dagligvarebutik, for at man har en levende by. Og hver gang
Fleggaard sætter prisen mere ned, kører de mindrebemidlede ned og køber mere.
Så mister de deres købmand. Så stiger liggetiderne på husene, og så har vi en
ond spiral, for så siger realkreditinstitutterne, at nu vil de ikke låne
penge til husene, for de kan ikke sælges, sagde Brian Videbæk, som til daglig
arbejder hos De Samvirkende Købmænd.
Borgernes ansvar
Hos Dansk Industri er man heller ikke glad for grænsehandlen.
Og endnu mindre glad for de danske afgifter, der gør varer dyrere i Danmark og
dermed skaber grundlaget for grænsehandlen.
Når det gælder grænsehandel, har befolkningen et forklaringsproblem i forhold til politikerne.
Jacob Brænstrup, skattepolitisk chef, Dansk Industri
Men ansvaret ligger hos borgerne, påpegede Dansk Industris
skattepolitiske chef, Jacob Brænstrup.
- Når det gælder grænsehandel, har befolkningen et
forklaringsproblem i forhold til politikerne. For danskerne vedbliver med at
stemme på politikere, som opretholder de høje afgifter, men hver anden husstand
tager sydpå. Hvis man synes, det er rimeligt med høje afgifter, må man også
betale dem selv, opfordrede han.
Fra Dansk Industris side lobbyer man for at få afskaffet
afgifter. Ikke kun for at reducere grænsehandlen, men også for at mindske det
administrative bøvl fra virksomhederne.
Undergraver forebyggelse
I Diabetesforeningen er direktør Claus Richter heller ikke glad
for grænsehandlen, for han er optaget af, at danskerne skal blive sundere. Og afgifter
på slik, tobak og alkohol være med til at mindske forbruget af den slags varer.
- Men grænsehandel er med til at undergrave forebyggelse,
sagde han og påpegede, at det netop er de usunde varer, der er de store
sællerter i grænsebutikkerne.
Men han er også enig i, at afgifter kan være problematiske –
og ikke kun fordi de giver bøvl for virksomhederne.
- Afgifter har også social slagside. Der, hvor der købes
mest af de usunde varer, er de steder, hvor der er lav indkomst. Lolland-Falster
og de områder med laveste indkomster har det største forbrug og den største
forekomst af diabetes, sagde han.
Køber stort ind
Og problemet med grænsehandlen er også, at den øger
forbruget af de usunde varer – fordi kunderne køber stort ind, når de er der.
Det fortalte Claus Bøgelund fra De Samvirkende Købmænd, som har fået lavet en
analyse.
Her blev danskerne spurgt: ”Hvis du grænsehandler, får du så
et større forbrug af slik, sodavand og alkohol?”. Det svarede 48 procent ja til.
- Vi bliver ikke sundere af at købe i udlandet, for
portionsstørrelserne er med til at give et større forbrug, sagde han og tilføjede,
at det altså er to ud af tre, der har handlet i Tyskland inden for det seneste
år.
Seneste artikler
Husker du meteoritten fra Maribo? Nu skal den udstilles
De drømmer om en skole, hvor alle har lyst til at komme
Stafet for livet lander kæmperesultat
Lukker stor udfaldsvej på lørdag
Ansat overfaldet på Saxenhøj: "Jeg kommer tilbage og smadrer dit ansigt"
Mest læste artikler
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet