Håndværkerne havde knap nok haft tid til at pakke værktøjet væk, for landsbyens forsamlingshus var udlejet. Derfor var det helt på sin plads, at den lokale beboerforening fandt midler til at få givet huset endnu et løft.
Vores by er præget af, at efterhånden som husene bliver solgt, er det nogle investorer som køber dem billigt for at leje dem ud.
Kaj Bærentzen
Formanden for Våbensted-Engestofte Beboerforening, Kaj Bærentzen, glæder sig over, at byens forsamlingshus nu fremstår nærmest tip-top. Der mangler godt nok et lille ekstra projekt, men det må vente til efter de store konfirmationsweekender.
Til gengæld kan gæsterne nu gå ind på et helt nyt gulv, og det er noget, som længe har stået på ønskelisten i beboerforeningen.
To gulve samlet til ét
Gulvet var nemlig blevet slidt godt og grundigt gennem tiden. Samtidig bar det også præg af, at der for mange år siden, dengang 4H havde lejet den tidligere skolebygning, var blevet væltet en væg for at skabe ét stort lokale.
- Derfor var det ene gulv blåt og det andet var gult, og midt i det hele var der en dum liste til at samle de to gulve. Faktisk var det blå gulv, der var fra helt gammel tid, stadig forholdsvis pænt og fejlede nærmest ingenting. Men det var også fra dengang, hvor man måtte bruge nogle helt andre midler, fortæller Kaj Bærentzen.
Egentlig havde beboerforeningen regnet med, at det ville koste omkring 85.000 kroner at skifte gulvet, men hele projektet er budgetteret til at koste 180.000 kroner.
Kernen i hverdagslivet
Foreningen kunne selv stille med en god sjat penge, da den havde et vellykket loppemarked sidste år, og så har landdistrikts-,
bosætnings- og medborgerskabsudvalget i Guldborgsund Kommune valgt at støtte med 80.000 kroner.
Bob Richard Nielsen glæder sig over det arbejde som frivillige kræfter lægger i lokalsamfundene. Arkivfoto: Claus Hansen
- Våbensted
Forsamlingshus er et godt eksempel på, hvordan frivillige i vores
landdistrikter lægger store kræfter i at skabe et rigt hverdagsliv i de mindre
lokalsamfund, udtaler udvalgsformand Bob
Richard Nielsen (DD).
- Uden foreninger som Våbensted-Engestofte Beboerforening ville vi
have svært ved at opretholde de fællesskaber, som er kernen i det rige
hverdagsliv i Guldborgsund.
Mange mangler tilknytning
Kaj Bærentzen er enig i, at forsamlingshuset er vigtigt for landsbysamfundet.
- Vores by er præget af, at
efterhånden som husene bliver solgt, er det nogle investorer som køber dem billigt for at leje dem ud. Det betyder, at mange nye borgere ikke har den samme
tilknytning til byen som os andre.
Han har selv boet i byen siden han var seks år, og i dag er han 55. Derfor har det også været naturligt for formanden at tage ansvar for området.
Et populært hus
At det har været muligt at gøre forsamlingshuset til et lokalt samlingssted skyldes i høj grad også opbakning fra Guldborgsund Kommune.
Beboerforeningsformand Kaj Bærentzen ser frem til at samle flere penge til nye ved det årlige loppemarked, som kan bruges på byens forsamlingshus. Arkivfoto: Kim Møller Pedersen
- Da vi overtog huset i 2014, var det fuldstændig nedslidt, og der var lofter, som var faldet ned. Dengang lå der også et gammelt kommunekontor ved siden af, som kommunen sørgede for blev revet ned. Derfor har vi også en dejlig sportsplads i dag, fortæller Kaj Bærentzen.
Nu mangler der blot nyt gulv på et lille stykke ved bagindgangen, men det bliver først, når der er plads i kalenderen. Huset er udlejet 15 gange om året, og ved siden af er der masser af foreningsaktiviteter. Eksempelvis begynder der stolegymnastik i denne uge.
Ønsker ny asfalt
Kaj Bærentzen er dog ikke færdig med at planlægge nye tiltag.
- Vi skal også have ny asfalt ude foran huset, men det er også en stor investering, så nu skal vi lige have samlet lidt penge sammen igen. Heldigvis har vi en solid økonomi i foreningen, siger han.
Årets loppemarked skal dog hjælpe med at fylde bankkontoen op igen.
Seneste artikler
Hvorfor skal et datacenter på Nordfalster sluge al vores grønne strøm?
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland
Nykøbing-rektor reagerer på sammenlægning
Efter stor forandring: Nu reagerer Lolland-rektorer
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet