For 27-årige Ellen Sofie
Preissler, der oprindeligt er fra Kettinge og nu bor i Nykøbing, har det at
være pårørende til en tidligere udsendt soldat, fulgt hende livet igennem.
Hendes far, Lars Christian
Preissler, var i 1995 udsendt som FN-soldat til Kroatien på det samme hold,
hvor det danske første tab ramte, da fremrykkende kroatiske styrker fejlagtigt
beskød en bunker med danske soldater og dræbte sergent Claus Gamborg.
- Min far befandt sig på en
post i nærheden, og det påvirkede selvfølgelig også ham at være så tæt på de
voldsomme begivenheder. Han var med til at evakuere Gamborg, som ikke døde
øjeblikkeligt ved angrebet. Det var min fars makker, der kørte den pansrede
mandskabsvogn, som på den måde blev en sygetransport, men ulykkeligvis døde
Gamborg efterfølgende.
PTSD
Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) kan være en langvarig tilstand, som opstår efter voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger.
Ved PTSD genoplever man den skræmmende hændelse (får flashbacks) i vågen tilstand og ofte også som mareridt.
Man forsøger at undgå ting eller situationer som minder om hændelsen.
Mange er plaget af irritabilitet, har problemer med at sove, besvær med at koncentrere sig og huske.
PTSD kan blandt andet behandles med bestemte former for psykoterapi (blandt andet kognitiv terapi), eventuelt i kombination med antidepressiv medicin.
Almindelig menneskelig omsorg er vigtigere i sådanne situationer.
Kilde: Sundhed.dk
PTSD slog for alvor ud
Da Lars Christian Preissler
efter missionen i Kroatien vendte hjem til det sydøstlige Lolland, etablerede
han sig med job og familie og fik blandt andet to døtre - og dagligdagen
fungerede.
Annonce
Siden blev Ellen Sofie
Preisslers forældre skilt, og hun er vokset op hos faren, mens søsteren boede
hun moren.
- Så jeg har selvfølgelig
hørt en del om hans tid som udsendt soldat og mærkede også, hvordan de barske
oplevelser forfulgte ham mere og mere, uden at han selv har oplevet det som
PTSD. Han passede sit job i 25 år hos Garant i Nykøbing, men da verdensbegivenhederne
tog fart med Ruslands invasion i Ukraine og bagefter alt det med Trump, ramte
det min far hårdt og hans PTSD slog for alvor ud, lyder det fra Ellen Sofie
Preissler.
Da verdensbegivenhederne tog fart med Ruslands invasion i Ukraine og bagefter alt det med Trump, ramte det min far hårdt og hans PTSD slog for alvor ud.
Ellen Sofie Preissler
Forhold er blevet bedre
I forhold til de udsendte
danskere på Balkan vidste Forsvaret dengang ikke meget om lidelsen PTSD.
- Det var også til at mærke
efter hjemsendelsen for mange af dem. Heldigvis er forholdene med tiden blevet
bedre for de hjemvendte. Derfor skal Veterancenteret, veterankoordinatorer og
de danske veteranhjem også have ros for at tage de udfordringer, som nogle
Balkan-veteraner kan sidde med, alvorligt, siger Ellen Sofie Preissler.
Da hun i 2018 flyttede til
Odense for at studere, valgte hun samtidig at gå ind i det frivillige arbejde
med at støtte veteraner, udsendte og pårørende i den fynske storby.
Lars Christian Preissler har i dag fået diagnosen PTSD efter sin tid som udsendt soldat på Balkan. Privatfoto
- Hvis ikke min fars historie
også var en del af min opvækst, så havde jeg næppe som det første lagt min
indsats der. Men støtten til veteraner fylder meget for mig, og i Odense blev
jeg tilknyttet veteranhjemmet og var i flere år med til mange af deres aktiviteter,
som også rakte ud til de udsendtes pårørende, fortæller Ellen Sofie Preissler,
der også har været ansat i fonden Danske Veteranhjem.
Håber at favne bredt
Da Ellen Sofie Preissler i
marts sidste år vendte tilbage til Lolland-Falster, var det med ønsket om at
fortsætte den frivillige indsats.
- Og håbet med den nye
forening er at favne brat for alle tidligere udsendte, også dem der har været
udsendt som politi, sygeplejersker, nødhjælpsarbejdere. Til at starte med har
vi fokus på Guldborgsund Kommunes geografiske område, og vil selvfølgelig også
gerne samarbejde med andre, lyder det fra Ellen Sofie Preissler.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Vidne i yacht-sagen: Søventil er ikke som en øldåse
Simon Hansen skyder resortmøde i gang: - Vil skabe mere liv året rundt
Fitness-ejer står bag: Legendarisk bar genåbner i Marielyst
To mænd uden sele og pas fik bøder ved grænsen i Rødbyhavn
135 blev blitzet: Én havde meget travlt
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Kronprinsen til stor brofest
Efterlyser vidner i sag om grov vold