Norske MS Nordstjernen blev bygget til kystrejseflåden i 1956 og i 2000 restaureret ganske omfattende til eksklusiv arktisk sejlads - men det går nakskovitterne glip af i denne omgang.Foto: Joachim Kohler
Krydstogtskib dropper Nakskov i sidste sekund
MS Nordstjernen kommer alligevel ikke til Nakskov.
Torsdag morgen skulle have været en sand fest på havnen i Nakskov - i stedet blev det noget af en fuser midt i regn- og blæsevejr.
Det 81 meter lange krydstogtskib MS Nordstjernen med 150 passagerer ombord skulle have lagt til i Nakskov klokken 8 - men i sidste øjeblik er planerne droppet.
Det bekræfter Peter Dan Petersen, formand for Nakskov Handel og Erhverv.
- Det er på grund af det kraftige blæsevejr. Kaptajnen kan ikke gå ind i så smal en sejlrende med de vejrforhold. Øv, øv, øv, siger han.
- Jeg frygtede det godt, da jeg så i morges, at der var vindstød på op til 22 meter i sekundet. Vejrknappen kan vi desværre ikke dreje på.
Man kan tydeligt høre skuffelsen hos handelstandsformanden i den anden ende af røret.
- Jeg havde glædet mig til at komme ombord. Men nu må vi arbejde på at få den tilbage en anden gang, siger han.
Slukørede på havnen
Hans Pedersen havde glædet sig til at se MS Nordstjernen.Foto: Anna C. Møhl
Hans Pedersen stod sammen med sin kone og en bekendt og ventede på at se krydstogtskibet.
De var ikke så overraskende ærgerlige over at blive overrakt nyheden om, at skibet er sejlet forbi Lolland.
- Øv, så må vi gå hjem igen, sagde han til Folketidendes reporter på stedet.
Nordstjernen har nu i stedet sat kursen mod Nyborg, hvor den lægger til senere torsdag. Herfra fortsætter den sin færd mod Norge.
Seneste artikler
Arkæologer gør uventet fund på historisk grund
Vagn tilbyder 5.000 kvadratmeter jord helt gratis – men ingen vil dyrke den
Har låst lærerne inde: - Vi er nogle meget intimiderende vagter
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok