Lærke blev 11 år gammel: Familien pakker tre kufferter - men de savner stadig den fjerde

Tre billetter til rejsen, tre kufferter at pakke til Kira, Jimi og sønnen Emil.

Engang rejste de med fire kufferter, men så ramte den værste ulykke, en forælder kan forestille sig.

Det er nu fem år siden, at Kira og Jimi Petersen mistede deres 11-årige datter Lærke Petersen i en trafikulykke. De bærer sorgen med sig hver eneste dag, men savnet bliver voldsomt mærkbart, når hverdagen stopper og ferien oprinder.

Nye minder

Med hverdagens rutine har de bygget en fæstning, som gør det muligt at bære sorgen gennem dagene. Når de træder frem bag forsvarsværket og ser, at det fjerde pas ikke skal op af skuffen, bliver det en rystende påmindelse om familiens nye vilkår og om de minder, de skal skabe sammen - uden deres datter.

De glædede sig ikke til ferien og følte ingen begejstring over at bestille rejsen til Bulgarien, hvor de i år for første gang selv har planlagt en tur efter datterens bortgang.

Det er svært at arrangere en ferie, som føles ligegyldig, når deres datter ikke er med. Sønnen Emil Petersen fortjener også nye minder, og derfor tog de alligevel afsted.

- Men vi har jo ikke lyst til at lave nye minder uden Lærke, siger Kira Petersen. 

- Det skal vi, og det er sådan, livet er for os nu, men vi har jo grundlæggende bare lyst til at skrue tiden tilbage og lave nye minder med Lærke. Det, at skulle lave nye minder uden hende, er meget smertefuldt.

Forældrene føler, at de lever i en anden verden end alle andre.

Ned med paraderne

Når Kira, Jimi og Emil er hjemvendt fra Bulgarien, skal de på en tur, som er skræddersyet til familier som deres.

De har meldt sig til den første Familiecamp, som Landsforeningen Mistet Barn og Det Nationale Sorgcenter står bag. Campen er et gratis weekendophold for familier, der har mistet et barn. Det har de valgt, fordi de har brug for at bearbejde sorgen sammen som familie. I den weekend er det ikke Kira, Jimi eller Emil Petersen, der behandler sorgen, men familien Petersen.

- Det andet var adskilt - det her er os. Vi håber, at vi går derfra med nogle relationer, som vi måske kan bygge videre på. Det handler om at være os som forældre og Emil, der ikke kender andre børn, som har mistet søskende. Det at se andre familiekonstellationer, som lever i noget af det samme, som vi gør, tror vi, giver en forståelse for ham om, at han ikke er det eneste barn i verden, som det her er sket for, siger Kira Petersen.

- Det kan godt føles lidt sådan, når man kommer fra Lolland, så vi håber, at han også finder nogle relationer.