Rasmus Larsen forudser, at landbruget vil få skylden, hvis de økonomiske uklarheder i Den Grønne Trepart får de mange aftaler, der snart skal til at falde på plads, til i stedet at falde fra hinanden. Foto: Rikke Folm Berg
Landmanden Rasmus er klar - men frygter at få skylden
Omkring 75 landmænd på Lolland-Falster har tilkendegivet stor interesse i at omlægge arealer til gavn for klimaet. Men særligt én ting bekymrer.
Rasmus Larsen er én af omkring 75 landmænd på Lolland-Falster, som har meldt sig velvillig til at stoppe med at dyrke sine lavbundsjorde og i stedet lade eng og vådområder opstå.
Det er der to grunde til, forklarer han.
Køerne kan stadig græsse på markerne
- Den ene er, at hvis ikke vi gør noget med de arealer, så får vi en CO2-afgift på dem, siger Rasmus Larsen, som sammen med sin bror ejer og driver tre landbrug på samlet 180 hektar ved Øster-Ulslev.
Den anden grund er, at selvom man som landmand tager et areal ud af drift, og altså hverken sår, sprøjter eller gøder det, må køer for eksempel godt gå og græsse på det, og græsset må slås og pakkes til foder i wrap-baller.
Annonce
Det kan han godt bruge til noget.
Landmænd i Guldborgsund klar til klimavenlige ændringer
Omkring 75 landmænd på Lolland-Falster, herunder Rasmus Larsen fra Øster-Ulslev, er positive overfor at omlægge deres lavbundsjorde.
Men usikkerhed omkring beregningen af CO2-afgifter bekymrer landmændene, hvilket kan påvirke deres beslutning om at omlægge jorden, selvom de er umiddelbart positive over for klimavenlige tiltag.
Udover de mange hektarer med planteavl har han og hans bror nemlig også kødkvæg. 80 ammekøer, hvor kalvene går med deres mødre og drikker mælken, i alt 250 kvæg. Endelig driver de Alsø Agrosalg I/S, hvor de sælger brugte landbrugsmaskiner.
- Vi har derfor den fordel, at vi stadigvæk kan bruge arealerne, for eksempel til at få lidt flere arealer til vores ammekøer, siger Rasmus Larsen.
Landmænd klar til at omlægge lavbundsjorde
Landmand Rasmus Larsen mangler at få konkrete tal for at kunne træffe den endelige beslutning om at omlægge sine lavbundsjorde. Foto: Rikke Folm Berg
Ifølge Jakob Lysholdt, leder af Natur og Miljø i Guldborgsund Kommune, har kommunen haft skrevet ud til alle landmænd i Guldborgsund Kommune for at spørge til interessen i at omlægge lavbundsarealer. Det er sket som et led i arbejdet med De Lokale Treparter, som netop skal identificere arealer, der kan omlægges til gavn for klima, miljø og natur.
- Omkring 50 landmænd er vendt positivt tilbage, oplyser han.
Det samme har Lolland Kommune gjort - efter desuden at have haft afholdt et borgermøde for 70-80 interesserede borgere og lodsejere.
Så bliver jeg bare lidt arrig.
Rasmus Larsen, landmand i Øster-Ulslev
- I
alt har kommunen modtaget omkring 20-25 henvendelser, og generelt oplevet
interesse og positivitet omkring den grønne trepart. Desuden har flere
lodsejere talt med deres landbrugsorganisationer og udtagningskonsulenter, oplyser fagkoordinator i Lolland Kommunes Teknik- og Miljømyndighed Anne Skærbæk Nielsen.
De mange positive tilkendegivelser på Lolland-Falster flugter det generelle indtryk fra arbejdet med De Lokale Treparter for Smålandsfarvandet og Østersøen. Nemlig at mange lodsejere bakker op og har lyst til at være med.
- Det vidner om et stærkt engagement og vilje til at finde løsninger, siger den ene af de to forpersoner, Catrine Riegels Gudbergsen, i en pressemeddelelse.
Annonce
Usikkerhed om CO2-afgift bekymrer
Men stråene på de muligvis kommende eng- og vådområder vokser ikke ind i himlen. For selvom Rasmus Larsen, ligesom flere øvrige landmænd, er positivt indstillet, mangler han svar på vigtige spørgsmål. For eksempel ved han ikke, hvor stor en CO2-afgift for sine lavbundsjorde og køer, han kigger ind i.
Rasmus Larsen mangler klart svar på, hvor store CO2-afgifter han skal betale for sine køer og lavbundsjorde. Foto: Rikke Folm Berg
- Jeg ved, hvad afgiften bliver per ton, men jeg ved ikke, hvordan det vil blive regnet ud, hvor mange ton mine marker og køer udleder, siger han.
Det betyder, at han ikke kender tallene i det regnestykke, der i sidste ende vil afgøre, om han kommer til at sige ja eller nej til at omlægge sin lavbundsjord.
Han frygter derfor, at det hele kan ende med, at aftaler falder, og tidsfrister overskrides, og så ved han godt, hvem der får skylden for det.
- Det gør landbruget, og det kan ikke være rigtigt, siger han og tilføjer:
- Så bliver jeg bare lidt arrig.
For han er klar.
Kort om De Lokale Treparter:
De Lokale Treparter understøtter målene i den politiske aftale Den Grønne Trepart, som henover de kommende år skal sikre bedre vilkår for vandmiljø, natur, biodiversitet og drikkevand i hele Danmark.
Siden februar har de lokale treparter arbejdet målrettet med at planlægge, hvordan den store forandring af landskabet skal se ud lokalt på Syd- og Vestsjælland og Lolland-Falster.
De lokale treparter vil efter sommerferien foreslå arealer, som er bedst egnede til at omlægge fra landbrug til natur, først og fremmest for at mindske kvælstof- og CO2-udledningen og forbedre vandmiljøet.
I Lolland Kommune skal omlægningsplanen behandles politisk i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget,
Økonomiudvalget og Byråd i løbet af oktober måned, oplyser kommunen.
I Guldborgsund Kommune sigtes der efter politisk behandling i fagudvalg og økonomiudvalg i november måned og Byråd i december måned, oplyser kommunen.
Inden den politiske behandling udsendes et orienterende brev til alle lodsejere, som har jord, der er udpeget i omlægningsplanen. Alle projekter bygger på frivillighed og
kompensation under de tilskudsmuligheder, som staten stiller til rådighed
De lokale treparter udgøres af landbrugs- og naturorganisationer, kommunalpolitikere og fagansvarlige fra 11 kommuner, som skal arbejde sammen om fælles løsninger.
