Der er langt flere mænd end kvinder på stemmesedlerne. Arkivfoto: Jan Knudsen
LF halter efter: Færre kvinder vil ind i politik
Når vælgerne skal stemme i Lolland og Guldborgsund kommuner, er der færre kvinder på stemmesedlen end gennemsnittet i resten af landet. - Det handler om tonen, siger kvindeligt byrådsmedlem.
Der er en markant lavere andel af kvindelige kandidater til kommunalvalget i Lolland og Guldborgsund kommuner sammenlignet med resten af landet.
Diana Leicht Christensen fra Lolland Byråd peger på den hårde tone og manglende tro på egne evner som årsager til den skæve kønsfordeling.
Det ser skævt ud på landsplan, og det ser endnu mere skævt ud lokalt. I hvert fald når det gælder fordelingen i antal af mænd og kvinder på kandidatlisterne til kommunalvalget.
På landsplan er der i alt 9.217 opstillede kandidater, og af dem er 34,9 procent kvinder. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I Lolland Kommune er der i alt 92 opstillede kandidater, hvoraf kun 32,6 procent er kvinder. Og i Guldborgsund Kommune, hvor der er 125 kandidater, er kun 29,6 procent er kvinder. Det viser en opgørelse, som Folketidende har lavet.
Veninder afskrækket af tonen
Ifølge Diana Leicht Christensen, som sidder i sin første valgperiode i Lolland Byråd for Socialdemokratiet, og som genopstiller, handler det blandt andet om tonen overfor de folkevalgte.
- Jeg har flere veninder, som ikke kunne finde på at stille op, og noget af det der afskrækker dem fra det, det er tonen, siger Diana Leicht Christensen.
Annonce
Jeg har flere veninder, som ikke kunne finde på at stille op, og noget af det der afskrækker dem fra det, det er tonen.
Diana Leicht Christensen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet
- Især de første par år jeg sad i byrådet, der gik det også lidt i maven på mig, når jeg skulle læse om mig selv, at jeg var en "lemming", "Holgers soldat" eller et "paphoved". Der spurgte mine veninder: Hvordan holder du det ud? Men man vænner sig til det.
Diana Leicht Christensen, kommunalbestyrelsesmedlem (S) i Lolland Kommune:- Arkivfoto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
Er det en god ting?
- Nej, egentlig ikke, for det betyder, at ens grænse har rykket sig. Men jeg holder fast i at bevare roen og den gode tone, og det hjælper også lidt på tonen, synes jeg.
Diana Leicht Christensen mener desuden, at den skæve fordeling på kandidatlisterne kan hænge sammen med, hvor meget kvinder tror på deres egne evner i forhold til mænd. Hun henviser til forskning, som viser, at kvinder er mindre tilbøjelige end mænd til at søge et job, hvis de ikke opfylder alle krav i jobopslaget.
- Jeg tror, at det samme gør sig gældende i politik, siger hun.
Og så er der det, at kvinder fortsat ofte prioriterer anderledes end mænd, når det gælder tid med børn og børnebørn, påpeger hun. Selv gik hun først ind i politik, da hendes børn var voksne.
Ifølge hende er det nogle af de mulige forklaringer på, hvorfor blandt andet Socialdemokratiet - som det langt største parti i Lolland Kommune fordelt på antal pladser i byrådet - kun har 7 kvinder opstillet, og 12 mænd. Hun ville dog gerne, at det så anderledes ud, så sammensætningen i byrådet måske også kunne blive mere balanceret. Der sidder nemlig aktuelt otte kvinder og 17 mænd.
- Jeg ville gerne, hvis vi kunne være næsten fifty-fifty, for det er vi jo også næsten i samfundet. Vi har jo hver vores interesser og kompetencer, som vi kan bruge til at gøre hinanden dygtigere.
Selv er hun for eksempel interesseret i det sociale område, børn, udsatte og ældre, mens hun kommer lidt mere til kort, når det gælder viden om ptx-anlæg, nævner hun.
Annonce
Embed:
Forskning underbygger iagttagelser
Louise Halberg Nielsen, ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, forsker i kønsforskelle i politisk deltagelse. Ifølge hendes forskning afskrækker online chikane kvinder fra politik i højere grad end mænd. Derudover spiller tiltro til egne evner også ind, påpeger hun overfor Ritzau. Hendes forskning underbygger således Diana Leicht Christensens iagttagelser og erfaringer.
Selv synes Diana Leicht Christensen, at det er super spændende at sidde i byrådet, fordi hun kommer helt ind i "kommunens maskinrum", som hun formulerer det.
- Jeg er stolt af at blive valgt ind og glad for at være med, og jeg vil rigtig gerne fortsætte. Men det er også hårdt, siger hun.
Hvad er det, der er hårdt?
- Der er blevet truffet nogle upopulære beslutninger med skolelukninger og flytning af Askøfærgens færgehavn fra Bandholm til Kragenæs, som jeg også har syntes gjorde ondt. For jeg kan sagtens forstå den kritik, der er kommet. Men jeg står bag beslutningerne, for samtidig kan jeg også godt se, at det bliver godt for Lolland i det større perspektiv.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu