Lokale kandidater peger på udligning, sundhed og land mod by som de store valgtemaer

Ulighed mellem kommuner. Manglen på læger. Skole og velfærd - og kampen mod bureaukrati, der spænder ben for udvikling i landdistrikterne.

Det er nogle af de temaer, som en række lokale folketingskandidater fra Lolland-Falster allerede nu peger på som de mest sandsynlige omdrejningspunkter i en kommende valgkamp.

Folketidende har talt med lokale kandidater fra Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Danmarksdemokraterne om, hvad de vil slå på, og hvilke emner de mener, vælgerne kommer til at diskutere mest.

Udligning, læger og opgør med bureaukratiet

Venstres Iben Krog ser sammenhængskraften som en af valgkampens store slagmarker - især fordi forskellene mellem kommunerne ifølge hende er blevet for markante.

Iben Krog peger på, at borgere på Lolland-Falster betaler skat på linje med resten af landet, men at serviceniveauet alligevel kan være meget forskelligt, fordi kommunekasserne ikke er lige store. Især adgangen til egen læge bliver et symbol for hende.

Samtidig vil Iben Krog gøre “initiativ og liv på landet” til et tema og peger på konkrete lokale sager, hvor hun mener, bureaukrati og statslige myndigheder bremser projekter, som lokale borgere forsøger at skabe.

Hvis Iben Krog får indflydelse, vil hun ifølge egne ord arbejde for at få lægeuddannelse tættere på området, ændre den kommunale udligning - og presse på for, at lokale projekter ikke skal køre fast i lange sagsgange.

Det skal være attraktivt at bo og arbejde her

For De Konservative er det overordnede tema ifølge Marcus Knuth, at Lolland-Falster skal være mere attraktivt at bo og arbejde i.

Marcus Knuth kobler det blandt andet til skoleområdet og nævner, at både folkeskoler og friskoler skal være attraktive. Samtidig fremhæver Marcus Knuth familievirksomheder og generationsskifte som et nøglepunkt, hvor han advarer mod en skattemodel, der gør det dyrere at give virksomhed eller landbrug videre til næste generation.

Marcus Knuth trækker også de store anlægs- og udviklingsspor ind i valgkampen og peger på infrastruktur og perspektiverne omkring Femern-forbindelsen som afgørende for fremtidige arbejdspladser - både mens der bygges, og når byggeriet en dag er færdigt.

På skillelinjerne peger Marcus Knuth især på modstand mod nye skatter på formue og bolig - og mod “dobbeltbeskatning”, som han kalder det.

Land og by, velfærd og flere uddannelser

Socialdemokratiets Kasper Roug forventer, at “land og by” bliver en bærende konflikt i valgkampen og kobler det til ambitionen om velfærd i hele landet - også i mindre lokalsamfund.

Kasper Roug peger samtidig på udligning som et tema, der ikke forsvinder, og fremhæver særligt økonomien i særtilskudspuljen, der fordeler midler til Lolland og andre kommuner med økonomiske udfordringer. Det er ifølge Kasper Roug blandt det mest presserende i den kommende periode.

På den lokale dagsorden nævner Kasper Roug blandt andet behovet for flere uddannelser og uddannelsespladser på Lolland-Falster - især videregående uddannelser - og han peger på, at Femern-udviklingen kan få stor betydning for arbejdspladser i området, hvis man holder fokus.

Skole, leveomkostninger og nej tak til skattelettelser

SF’s Anne Valentina Berthelsen peger først og fremmest på skoleområdet som et centralt valgtema. Samtidig vurderer Anne Valentina Berthelsen, at fødevarepriser og leveomkostninger fortsat vil fylde - særligt lokalt, hvor mange har små rådighedsbeløb, og hvor en stor andel ældre lever på folkepension.

Anne Valentina Berthelsen vender også tilbage til udligning som det mest presserende for en kommuneøkonomi, der er under pres, og hun ser det som en nøgle til at kunne løfte både social-, børne- og ældreområdet.

Hvor skillelinjen går for Anne Valentina Berthelsen, er tydelig. Hun mener, at pengene i statskassen ikke bruges på skattelettelser, men i stedet på velfærd.

Veteraner, læger og et opgør med centraliseringen

Danmarksdemokraternes John Brill Engkebølle peger på, at livet uden for de store byer skal tages mere alvorligt politisk - og at landdistrikterne ikke må ende som en eftertanke.

John Brill Engkebølle nævner en styrket social indsats og fremhæver især veteranområdet som en mærkesag, hvor han ønsker mere støtte og anerkendelse. Han peger også på behovet for bedre adgang til læger og sundhedstilbud samt stærkere lokale skoler og uddannelsesmuligheder.

Derudover kritiserer John Brill Engkebølle centralisering og lægger op til, at beslutninger og prioriteringer i højere grad skal tættere på lokalsamfundene.

Sundhed og udvikling

Hos Charlotte Bagge og Moderaterne fylder sundhed mest. Charlotte Bagge peger især på, at hjælpen skal være tættere på borgerne, så det ikke kræver lange ture at komme til læge - og at der også skal være adgang til psykolog- og psykiatrihjælp, uanset postnummer.

Samtidig taler Charlotte Bagge for bedre vilkår til lokale virksomheder og iværksættere, så arbejdspladser og udvikling ikke kun samler sig i de største byer. Og på børneområdet lægger Charlotte Bagge vægt på, at børn i mistrivsel skal have hjælp i tide, og at systemet skal være til for familierne - ikke omvendt.

Charlotte Bagge vil fortsætte arbejdet for, at de mindre byer og lokalsamfund får en stærkere stemme på Christiansborg.

Udligning og det lokale Danmark

På tværs af partierne går især udligning, sundhed og vilkår for liv og udvikling uden for de største byer igen som temaer.

Og hvis kandidaterne får ret, kan en kommende valgkamp meget vel komme til at handle om det samme spørgsmål - set fra hver sin politiske vinkel:

Skal Danmark i højere grad bindes sammen økonomisk og velfærdsmæssigt - og hvordan sikrer man, at Lolland-Falster ikke bliver set som udkant, men som en del af midten?