Lolland

Der lægges vægt på dyrevelfærd i de historiske stalde på Valby Bakke. Foto: Daniel Rasmussen

Lollandsk hest døbt i øl: Det hedder den

Det bliver ikke sidste gang en lollandske avler bryggerheste hentes på Solbjerggård nær Dannemare.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hestedåb

Bryggerhesten fra Solbjerggård nær Dannemare på Lolland er blevet døbt Nordic.

Alle bryggerhestene har navne, der relaterer til øl.

Nordic. 

Det er navnet på den lollandske hest, der søndag blev døbt ved en helt særlig seance i Home of Carlsbergs historiske stalde på Valby Bakke.

Hesten, der kommer fra Solbjerggård nær Dannemare på Lolland, trak et kæmpe publikum ind i stalden søndag, da den blev navngivet og fik først Carlsberg, så Tuborg og til sidst Jacobsen under pandehåret. For at få adgang til det helt særlige bryggerheste-miljø, fik Nordic også en smagsprøve og så blev der skålet for den lollandske hest.  

Faldet godt til 

Den lollandske bryggerhest er blevet døbt Nordic.

Hesten af racen Slesvigs koldblod rykkede ind i staldene i efteråret 2025 til seks andre bryggerheste. Den er faldet godt til og er klar til at blive trænet og øve sig i de discipliner, som den skal med hestevogn og bykørsel. 

Presseansvarlig hos Home of Carlsberg, Liv Collatz, fortæller, at Nordic tog publikum med storm og han lod sig ikke slå ud af kurs, bare fordi den var dagens absolutte centrum i stalden.

Avleren kan noget med heste, så jeg tror ikke, at det er sidste gang vi får en hest fra Lolland.

Liv Collatz, presseansvarlig hos Home of Carlsberg

Hun fortæller også, at avleren var stolt.

Der har været heste på Carlsberg siden grundlæggelsen i 1847, og omkring 1925 var der 200 heste på Carlsberg. I dag sikrer bryggerhestene holder traditionen og erhvervet i live. Foto: Daniel Rasmussen

- Avleren kan noget med heste, så jeg tror ikke, at det er sidste gang vi får en hest fra Lolland, siger Liv Collatz.

Det er nemlig ikke første gang en hest fra Solbjerggård er blevet headhuntet som bryggerhest. Nordics halvbror Hof kommer også fra den samme avler. En anden af bryggerhestene hedder Bayer.