Det har ikke været nogen nem beslutning at tage. For efter 50 år med masser af loppesucces er det snart slut. Ikke fordi der hverken mangler glade givere af loppeeffekter eller kunder til at købe dem. Men snart er der ikke noget sted at sælge fra.
Vi har virkelig vendt alle muligheder og undersøgt alt, hvad vi kunne.
Jørgen Brædder
Gennem mange år har Maribo Boldklubs Venner solgt loppeeffekter centralt i Maribo. Først fra Torvet, siden fra pakhuset bag Qvades Gård og de senere år fra P. Hattens nedlagte lagerbygning midt i Maribo. Nu er bygningen solgt. Den skal rives ned og der skal bygges nye boliger.
Formand Jørgen Brædder er ked af, at det endte her. Han havde dog godt frygtet det, da det stod klart, at den skulle flytte, og foreningen har altid vidst, at den var på lånt tid hos P. Hatten.
Den flyttede ind, da Lolland Kommune skulle istandsætte det fredede pakhus, og efterfølgende valgte den selv at bruge det. Allerede da venneforeningen sagde ja til at flytte ind i P. Hattens Gård, fik den at vide, at bygningerne skulle sælges. Til gengæld lod direktør Rune Pedersen fra P. Hatten dem bo gratis, og det har betydet et stort overskud årligt, som foreningen har givet videre til Maribo Boldklub. Men det går ikke længere.
Annonce
- Vi er kommet til den konklusion, at vi bliver nødt til at stoppe og lukke vores salg af møbler, lopper og bøger. Vi har ikke været i stand til at finde alternative lokaler, fortæller Jørgen Brædder.
Bestyrelsen har haft kontakt til Lolland Kommune, men den har ikke ledige lokaler, da det, der står tomt, alt sammen skal rives ned.
- Der har også været enkelte erhvervsdrivende, som har henvendt sig, men huslejer på 7.000-10.000 kroner om måneden hænger ikke sammen med vores økonomi. Vi har virkelig vendt alle muligheder og undersøgt alt, hvad vi kunne, forklarer formanden.
Nej til ét stort marked
Blandt mulighederne var også at flytte loppemarkedet ud af byen, men den idé var bestyrelsen ikke vild med, da de mange frivillige bor lokalt og mange er kommet op i årene. Det kunne også gøres til en årlig tilbagevendende begivenhed, som man eksempelvis kender fra Østofte, hvor det ville foregå på boldklubbens baner.
- Det er et kæmpe arbejde. Man skal have folk til at stille op, sælge og pakke det hele ned igen. Samtidig skal vi også finde et sted at opbevare tingene i løbet af året, så den løsning holder heller ikke, slår Jørgen Brædder fast.
Derfor vælger foreningen at dreje nøglen om på loppemarkedet. Det gør ondt på bestyrelsen, for overskuddet har ofte været på omkring 120.000 kroner, som primært er gået til ungdomsfodbolden i Maribo Boldklub. Andre løsninger kan den dog ikke længere se.
To ophørsudsalg
Venneforeningen har haft gode drøftelser med bygherren på det kommende boligbyggeri, og har lovet at være ude af P. Hattens Gård seneste medio september. Derfor holder foreningen nu to store ophørsudsalg, hvor alt skal væk. Første gang er 8. august og sidste salgsdag bliver 22. august, begge dage fra klokken 9.30 til 13.30.
Selv om loppemarkedet lukker, er det dog ikke slut med Maribo Boldklubs Venner. Foreningen fortsætter, og nu går bestyrelsen i tænkeboksen for at finde alternative måder at skaffe penge til den lokale fodboldklub. Indtægter i niveau med loppemarkedet forventer Jørgen Brædder dog ikke, at man kan finde.
Annonce
For to måneder siden var Jørgen Brædder ude og fortælle, at venneforeningen manglede lokaler:
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Så meget brugte Lolland-ledere udenfor kommunen
Træk stikket inden I kortslutter!
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret