Lolland
Kai Hauvre bor på Agerhønevej, og har her blikket vendt mod den mark, der efter planen skal fyldes med boliger. Foto: Palle Nevad Frandsen
Massive lokale protester mod boligplaner
Mange maribonitter er imod et nyt boligområde øst for Agerhønevej.
Naboerne til op mod 80 måske kommende boliger øst for Agerhønevej i Maribo er stærkt imod planerne. Det viser høringssvar som er sendt til Lolland Kommune i forbindelse med den offentlige høring af en ny lokalplan.
Kritikken af at de nye beboere skal køre ind over Agerhønevej, for at blive ledt over til Blæsenborg Allé, fylder meget. Både fra beboerne på selve vejen, men også fra deres naboer. Det skyldes blandt andet, at bilisterne vil skulle krydse en cykelsti, som især bliver benyttet meget af skolebørn på vej mod byens skoler.
I høringssvarene bliver der også tvivlet på, at der overhovedet er behov for et nyt boligområde. Det påpeges, at kommunen allerede har fire andre store boligområder i planlægning. Nogle er langt fremme, som eksempelvis Tornsangervej, mens andre endnu mangler overhovedet at blive sat i gang.
Tvivler på behovet
"Tilsammen udgør disse projekter en betydelig mængde boliger - og set i forhold til Maribos størrelse og
befolkningsudvikling, kan det stærkt betvivles, at der aktuelt er behov for endnu et stort boligområde," lyder det fra en række beboere på Bellisvej, der fortsætter:
"Der bør derfor foretages en grundig og opdateret vurdering af det reelle boligbehov, før man udlægger
yderligere landbrugs- og naturområder til bebyggelse. Byudvikling bør baseres på faktiske behov og
bæredygtig planlægning - ikke på hypotetiske antagelser".
Samtidig er der frygt for, at der kan være forurenet med PFAS. På Nystedvej havde civilforsvaret tidligere hjemme på en nedlagt gård, og Karen Løkkegaard husker, at der ofte var øvelsesaktivitet med slukning af brande.
Bør undersøge jorden
"Festlige
vandpantomimer og vel også af skum kunne ses fra randbebyggelsen på
Bekkasinvej. Brandsprøjtning er traditionelt årsag til forurening af PFAS," skriver hun i sin høring.
"Ved
byggeri afgraves jord, det spredes, deponeres andre steder, det udtørrer, vinden
griber det. Ville det ikke være en god ide at sikre sig mod spredning af en
formodet forurening ved en forudgående miljøundersøgelse og i givet fald -
jordrensning?"
De afgivne høringssvar er en del af sagsbehandlingen i klima-, teknik- og miljøudvalget i dag, mandag.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol