Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs fotograferet i august 2007. Arkivfoto: Steen Thornit
Mindes grevinde og tidligere borgmester: - Man kunne altid stole på hende, og hun var velforberedt og pligtopfyldende
Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs døde i torsdags, 75 år gammel. Tidligere politikerkolleger mindes grevinden fra Halsted Kloster som en engageret, ligefrem og velforberedt politiker med stærke holdninger.
Hun bliver mindet rundt omkring i det lollandske politiske landskab for sit engagement efter årtusindeskiftet, hvor hun sad i byrådet i den gamle Højreby Kommune. Her var hun også borgmester i perioden fra 2002 til 2006. Hun var desuden viceborgmester fra 2007 til 2009 efter kommunalreformen i Lolland Kommune.
Stærke holdninger
Poul Erik Ibsen (S), tidligere borgmester i Højreby Kommune, mindes Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs som en kvinde med stærke meninger.
- Vi havde et godt samarbejde til trods for forskellige politiske holdninger, siger han.
Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs (V) overtog borgmestertaburetten efter Poul Erik Ibsen i Højreby Kommune i 2002.
Historisk interesseret
Mogens Warrer, tidligere journalist på Folketidendes Nakskov-redaktion, stemmer i, at hun var ligefrem og stod ved sine holdninger.
Ved Dronning Margrethes besøg i Nakskov i juni 2016 hilste Majestæten på Erik og Jytte Petersen, mens deres tidligere genbo og nu snart forhenværende hofdame, Jytte Frijs (yderst til højre) så til. Foto: Arkivfoto: Per Houby
- Hun var en dame med sine meningers mod. Hun kunne godt virke lidt brysk eller bestemt i hvert fald, når hun havde en sag, hun gik op i, siger han.
Forud for kommunalreformen i 2007 arbejdede Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs for at gøre den nye kommune større end den sammenlægning af de fire vestlollandske kommuner, der tidligt var lagt op til, og gøre Maribo til centrum, fortæller han.
- Og det lykkedes hende også, bemærker han.
Som grevinde og ansvarlig for administrationen af Halsted Kloster mener Mogens Warrer ikke, at Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs blot gik ind i den traditionelle rolle som grevinde.
- Hun turde godt gå imod en gang imellem og tænke andre tanker, og det var forfriskende, siger han og fortæller, at hun var meget engageret.
Hun var en person, der ragede op, men ikke som grevinde - mere som politiker, forklarer han.
Jytte Frijs har sin daglige gang i Dronning Sophies Hus, hvor hun er i tæt kontakt med håndværkerne og har kontor i den smukke dronningesal, som fremover skal bruges til koncerter, foredrag og kunne lejes ud til eksempelvis bryllupper. Foto: Lisbet RasmussenLisbet Rasmussen
Mogens Warrer mindes hende også som historisk interesseret og fremhæver hendes engagement som formand for Reventlow-museet på Pederstrup. Han betoner også hendes arbejde med at renovere hovedbygningen på Halsted Kloster.
Velforberedt viceborgmester
Stig Vestergaard (S) blev den første borgmester i Lolland Kommune og havde Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs ved sin side som viceborgmester.
Prinsesse Benedikte, Svend Erik Hovmand og Jytte Frijs på det sydlollandske dige. Foto: Stig Vestergaard
- Som politikerven holdt hun sine aftaler. Man kunne altid stole på hende, og hun var velforberedt og pligtopfyldende, siger han og fortsætter:
- Det var nemt at samarbejde med Venstre dengang, og specielt med Jytte, siger den tidligere borgmester.
Hun var meget ligefrem og behagelig, fortæller han.
- Jeg var fuldstændig chokeret, da jeg hørte, at hun ikke var her mere, siger han.
Også Folketidendes lederskribent Torsten Elsvor mindes hendes politiske evner, og hvordan hun var med til at give Lolland Kommune den form, den har i dag.
- Hun var en dygtig politiker, siger han.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Har du købt det? Smid det ud
Se dig for: Black November er fyldt med vildledning
Kendt fra "Det brune punktum": Køber hus på Falster
Store mængder stoffer: Politiet slår til i kæmpe narkosag på Lolland
MFer: Vigtig sammenlægning
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke