Mystisk nattebesøg ved byggemarked endte i håndjern
En 38-årig mand kunne ikke forklare, hvad han lavede ved et byggemarked i Maribo midt om natten. Kort efter fik han endnu større problemer med politiet.
En 38-årig mand luskede natten til søndag rundt ved et byggemarked i Maribo.
Hans adfærd virkede så mistænkelig, at et vidne valgte at melde det til politiet.
Da betjentene nåede frem og fik fat i den 38-årige, kunne han ikke forklare, hvad han dog lavede ved byggemarkedet på denne tid. Der var dog ingen tegn på, at han havde brudt ind.
Nu skulle man derfor tro, at den 38-årige fik lov til at slippe. Men nej, faktisk sørgede han selv for, at politipatruljen fik endnu en passager.
I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport for weekenden kan man læse, at manden ikke var synderligt tilfreds med politiets arbejde. Dette fik betjentene at vide - respekten for ordensmagten havde manden dog ikke taget med sig på tur.
Han både truede dem og kaldte dem blandt andet for "idioter og "bøsser", skriver politikredsen.
Den 38-årige blev klokken 01.32 anholdt og sigtet for trusler mod politiet og for fornærmelig tiltale.
Efter en afhøring på politistationen blev han løsladt igen klokken 2.50.
Seneste artikler
Hvorfor skal et datacenter på Nordfalster sluge al vores grønne strøm?
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland
Nykøbing-rektor reagerer på sammenlægning
Efter stor forandring: Nu reagerer Lolland-rektorer
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet