Krimi

En hund snuste sig torsdag frem til hash i en spansk lastbil.

Narkohund fandt hash i lastbil

En 58-årig mand er varetægtsfængslet frem til den 10. august.

Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag eftermiddag fandt Toldstyrelsen i samarbejde med politiet " en hel del hash" i en spansk lastbil.

Det fremgår af Sydsjællands og Lolland-Falsters døgnrapport.

Det var en narkohund, som snuste sig frem til hashen i lastbilen, som en 58-årig udenlandsk mand kom kørende i fra færgen i Rødbyhavn.

Manden blev anholdt klokken 14.50 og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om euforiserende stoffer.

Lørdag, to dage efter, blev han fremstillet i grundlovsforhør. Her blev han varetægtsfængslet frem til den 10. august.