Adrenalinen holder dem kørende – Jazzen er slut for i år

Oprydningen efter Maribo Jazz er i fuld gang.

Cigaretskod og flækkede ølkrus samles op, borde og bænke klappes sammen og teltene skal pilles ned.

De 135 frivillige, der sørger for, at jazzfestivalen i Maribo og omegn bare spiller, er da også noget mørbankede efter mange dages fest og farver.

Se gadeparaden

Klædt ud som pigegarde: Blå Mandag blæste Jazzen i gang

- Vi er ligesom Rolling Stones. Vi ved ikke, at vi er døde, siger Frank Gravesen, formand for Maribo Jazz.

Tæt på mør

Heino Hendriksen, som er den ene af køkkencheferne, klappede sig sig selv på skulderen og var ganske tilfreds med, at det lykkedes ham at beregne, hvor meget mad der skulle indkøbes for at holde Jazzens gæster mætte og fornøjede.

- Da jeg kørte fra Nykøbing i regnvejr og havde købt for 9.000 kroner, var jeg godt nok nede i kulkælderen. Men det hele kom til at passe, siger han og er tæt på at være så fysisk træt, at han næsten ikke kan hænge sammen.

Sådan har Frank Gravesen det også.

Han har ligesom alle de andre frivillige været på tæerne i flere dage i streg og er ved at være mør.

- Men det har været det hele værd og jeg kan slet ikke få armene ned. Vi kører stadig på adrenalinen, og mandag pakker vi det hele sammen, så ingen kan se, at vi har været her siger jazz-formanden.

Valgt in absentia

Det siges, at man kan blive valgt til formand for en forening, hvis man på generalforsamlingen rejser sig for at åbne vinduet.

Man kan også høre et rygte om, at Maribo Jazz mangler folk til bestyrelsen. Frank Gravesen ville gerne give et nap med og meldte sig til generalforsamlingen. Han blev forhindret i at deltage, men modtog efterfølgende en mail om, at han var blevet medlem af bestyrelsen. På det første møde i bestyrelsen blev Frank Gravesen valgt som næstformand og vupti, for få måneder siden blev han formand. 

- Jeg fik at vide, at formandsposten bare gik ud på at underskrive papirerne. De er fulde af løgn, men de er søde alligevel, siger han om de andre bestyrelsesmedlemmer. 

Det ligger åbenbart til Frank Gravesen at involvere sig i sit lokalsamfund. Han har blandt andet været medlem af menighedsrådet og Hjemmeværnet og været fodboldtræner.

- Når jeg går til læge, er jeg blevet bloddonor selv om jeg ikke kan lide at blive stukket, siger han.

Selv om de frivillige er trætte, så tænker Frank Gavesen også med et vist vemod over, at det er slut for festen i år.

- Det er lidt som Store Tudedag på efterskolerne. Det er lidt vemodigt, at det er slut, siger han.