Krimi

Arkivfoto: Rigspolitiet

Tysker på lanternejagt på Falster: Så kom politiet

En 76-årig tysker anholdt.

Offentliggjort

Der er flere måder at tage souvenirs med hjem, når man er ude at rejse. 

Men den måde, som en tysk mand valgte fredag aften i Marielyst, er ikke med på listen over lovlige måder.

Ifølge politiets døgnrapport fik man fredag aften en anmeldelse om, at to lanterner var blevet stjålet fra haven ved et sommerhus, og takket være vidneforklaringer fandt politiet frem til en 76-årig tysk mand, som havde lejet et sommerhus i nærheden.

Manden blev sigtet for tyveri og fik en bøde på 1.000 kroner, og derudover skulle han også af med yderligere 1.000 kroner til Offerfonden efter den ulovlige lanternejagt.