Da borgerne i Gedser slog øjnene op tirsdag morgen, var det til nyheden om en usædvanlig hændelse i farvandet syd for byen.
En russisk fregat beskød mandag eftermiddag en af Forsvarets helikoptere med pyroteknik. Fregatten affyrede to såkaldte flares mod helikopteren, da den udførte en rutinemæssig fotodækning af fregatten, har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fortalt til nyhedsbureauet Ritzau.
Bekymrer ikke
Selvom borgerne i Gedser er de danskere, der bor nærmest hændelsen, er det ikke noget, der vækker bekymring blandt dem, Folketidende mødte tirsdag morgen.
Kirsten Bøg Poulsen var tidligt tirsdag taget ud på sin morgengåtur langs Gedser Odde, da Folketidende mødte hende. Allerede mandag morgen så hun fregatten ude i Østersøen, fortæller hun.
Annonce
Da hun læste nyheden om gårsdagens hændelse, slog det hende, at internationale konflikter pludselig ikke var så langt væk.
- Da jeg læste det, tænkte jeg, "årh, det er godt nok tæt på", siger hun.
Alligevel er det ikke noget, der mærker hende i synderlig grad.
- Det betyder ikke meget for mig, siger Kirsten Bøg Poulsen.
Hidser hinanden op
Samme indstilling til hændelsen har beboer i Gedser Jørgen Lüthje. Han er ikke bekymret over, at det skete tæt på - det må man tage, som det kommer, siger han.
- Det kunne jo være sket hvor som helst, så der er ikke så meget at komme efter.
Han mener, at man må snakke diplomatisk med Rusland, men anerkender, at situationen er tilspidset.
- De går jo bare og hidser hinanden op alle sammen. Så det ender jo nok med et brag lige pludselig, siger Jørgen Lüthje.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Tabte med 12 mål: - Det var en fantastisk oplevelse
Varulv tog imod: Kom indenfor i spøgelseshuset
Bilist ramte løbsk hest på motorvejen
Byrådsmedlemmer ønsker havnedialog: - Vi skal finde en ny løsning
NFH rejser sig fra pokal-afklapsning med storsejr
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Nu er hun fundet: Politiet efterlyste ung kvinde fra Østfalster