Anne Valentina Berthelsen. Arkivfoto: Ingrid RiisIngrid Riis
Lokal forsvarsordfører: - Ekstremt alvorlig situation
SF's forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen, der stammer fra Sakskøbing, reagerer nu på en russisk fregats beskydning mod en dansk helikopter i farvandet syd for Gedser.
Her affyrede en russisk fregat to såkaldte flares (en form for pyroteknik, der normalt anvendes som opmærksomhedssignal til søs, red.) mod en af Forsvarets helikoptere, der var ved at tage billeder af fregatten.
- Det tegner et billede af et presset Rusland, der bliver mere og mere risikovilligt, og som er blevet mere overfølsomme over for det, vi laver, og vil teste Natos grænser, siger hun.
Har fuld tillid til Forsvaret
Annonce
Hun deltog tirsdag sammen med de øvrige partiers forsvarsordførere i en briefing om situationen, som forsvarsminister Jeppe Bruus (S) havde indkaldt til.
Og hun mener ikke, at der er noget at klandre Forsvaret for i forbindelse med den alvorlige episode.
- Jeg har fuld tillid til, at Forsvaret har ageret, som de skulle. Russerne følte sig måske provokeret, men det betyder ikke, at det, vi gjorde, var udenfor skiven.
- Jeg tror, at vi skal være forberedte på, at vi kommer til at se mere af den slags i fremtiden, men jeg er tryg ved, at vi godt kan håndtere det. Russerne skal ikke have indtryk af, at de får længere og længere snor, siger Anne Valentina Berthelsen.
Seneste artikler
Tabte med 12 mål: - Det var en fantastisk oplevelse
Varulv tog imod: Kom indenfor i spøgelseshuset
Bilist ramte løbsk hest på motorvejen
Byrådsmedlemmer ønsker havnedialog: - Vi skal finde en ny løsning
NFH rejser sig fra pokal-afklapsning med storsejr
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Nu er hun fundet: Politiet efterlyste ung kvinde fra Østfalster