Bente Eskesen måtte opgive at fuldføre sommerens revy på grund af sygdom, men tirsdag vente hun tilbage til Nykøbing F. Teater med smil på løben for at sige tillykke til revydirektørparret Mickey og Lone Pless med deres 50-års fødselsdage. Foto: Jakob Poulsen
Måtte stoppe i revyen efter sygdom: Indkaldt til behandling lillejuleaften
Skuespilleren Bente Eskesen, som måtte opgive at fuldføre årets Nykøbing Falster Revy på grund af sygdom, er ved godt mod, men kan se frem til en lidt anderledes jul.
Skuespilleren Bente Eskesen, som måtte forlade sommerens Nykøbing Falster Revy nogle dage inden sidste tæppefald på grund af sygdom, var tirsdag tilbage på Nykøbing F. Teater.
Hun kom for at gratulere revydirektørparret Mickey og Lone Pless' med deres respektive 50-års fødselsdage, som de havde valgt at markere med en fælles reception på Mickey Pless' fødselsdag.
- Jeg har det bedre nu. Jeg arbejder stadig, men ikke lige så meget, og jeg prøver at tage det mere med ro, for det var ikke rart.
Men nu er jeg blevet indstillet til en ablation, og jeg har fået en tid til behandling lillejuleaftensdag, fortæller hun.
En ablation er en behandling, som blandt andet bruges mod visse former for hjerterytmeforstyrrelser. Her føres tynde katetre gennem blodkar op til hjertet, og lægen behandler de små områder, der sender forkerte elektriske signaler.
Det kan eksempelvis gøres med varme, kulde, laser eller elektrisk energi.
77-årige Bente Eskesen besluttede i forbindelse med sin sygdom at stoppe som revyskuespiller. Hun fortsætter dog som skuespiller i andre sammenhænge.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst