Nogen har igen udøvet hærværk på Gåsepigen i Nakskov. Foto: Per Kamper Hansen
Nakskov-ikon udsat for hærværk
Gåsepigen i Nakskov er igen blevet udsat for hærværk, hvor ukendte gerningsmænd har hældt sæbe i springvandet.
Luna PriisLunaPriisJournalist
Laura JappeLauraJappeJournalist
OffentliggjortSidst opdateret
Springvandet, som for nylig blev
renoveret, efter at frivillige havde samlet penge ind til det, er de seneste par måneder blevet udsat for hærværk. Hærværket har resulteret i, at
springvandet er skummet over, og de frivillige har selv måttet stå for
rengøringen.
- En af dem, der er med i bestyrelsen, bor i området omkring Gåsepigen, og vi
var jo fuldstændig grædefærdige, siger Per Kamper Hansen, som har været med til
at stå for
indsamlingen af penge til renoveringen.
Første gang hærværket blev udført, kom det som kæmpe chok for Per Kamper
Hansen, for han kunne ikke forestille sig, at det kunne ske.
- Vi måtte skrabe alt det skum, sæben havde lavet, af springvandet, siger Per
Kamper Hansen.
De to tidligere tilfælde af hærværk skete søndagen forinden - den 26. oktober - og i
sensommeren den 3. august. Alle gange har Per Kamper Hansen og andre frivillige
gjort statuen ren, og nu er der blevet slukket for vandet hen over vinteren.
Annonce
Ikke kommunens ansvar
Per Hansen Kamper har også sendt billeder af hærværket til kommunen, men han
forventer ikke, at kommunen har ressourcer til at hjælpe med rengøringen.
- Jeg kan ikke rigtig se, hvad de skulle gøre. De har ikke en medarbejder til
at gøre det, siger han.
Gåsepigen
Gåsepigen er oprindeligt opført i 1966
Stenhugger Carl Christian Thøgersen Bagger (1911-1974) er kunstneren bag
Gåsepigen
Oprindeligt blev Gåsepigen finansieret af Vejlegadeforeningen i Nakskov
Renoveringen begyndte den 21. april 2025
Renoveringen er finansieret af både Brebølfonden og private virksomheder
Ifølge
Ann-Britt Lærkedahl (S), næstformand i Teknik- og Miljøudvalget, var det
præmissen for springvandet, at de frivillige selv fandt penge til renoveringen,
men også til selve vedligeholdelsen.
Derfor ligger ansvaret for rengøringen ikke hos kommunen, men det kan ifølge
hende godt ændre sig i fremtiden.
- Selvfølgelig er hærværket et problem - det er et kæmpe problem, at vi ikke
kan passe ordentligt på vores ting. Om det dig eller mig, en frivilligforening eller
kommunekassen, så skal nogen hive penge op af lommen, når sådan sker, siger Ann-Britt Lærkedahl
(S) til Folketidende.
Hærværket skaber debat
Hærværket har vakt debat i Facebook-gruppen Nakskov, hvor opslagene om
hærværk har medført mere end hundrede kommentarer.
Blandt andet foreslår mange borgere, at der skal sættes overvågning op omkring
springvandet. Det er dog ifølge Per Kamper Hansen ikke en løsning, fordi gerningsmændene kan
gemme sig bag hætter.
- Vi har overvejet at sætte videoovervågning op, men så skal vi først søge
om det hos politiet og en masse andre ting. Derudover hjælper videoovervågning
jo ikke, fordi de, der gør sådan noget, har hætter på, så vi ville ikke kunne
se andet end tøjet, og det tager altså ikke ret lang tid at hælde sæbe i
springvandet, siger han.
Annonce
Andre Facebook-brugere mener dog, at der er tale om drengestreger, og at der
ikke er noget nyt i, at ungdommen tester, hvor grænserne går.
Måtte søge privat
finansiering
Per Kamper Hansen var frontfigur i dannelsen af foreningen “Gåsepigens Venner”,
som tilbage i foråret fik økonomisk opbakning til projektet af Brebølfonden .
Springvandets vedligeholdelse var nemlig blevet udskudt i årtier af Lollands
Kommune som følge af manglende midler, og da Per Kamper Hansen anmodede om
finansiering fra kommunen, fik han afslag.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu