René Fjeldsøe Sørensen er formand for Nykøbing FC. Foto: Claus HansenClaus Hansen
NFC-sag kan ende med ekstern revision
Efter en redegørelse fra Nykøbing FC vil Folkeoplysningsudvalget nu se på, om sagen skal granskes af en ekstern revision. Pressemeddelelsen forklarer dog ikke, hvorfor sagen fortsat er lukket for offentligheden.
Sagen om Nykøbing FCs lokaletilskud kan nu ende med ekstern revision.
Lene Madegaard, formand for Folkeoplysningsudvalget, oplyser, at der har været uklarheder om Nykøbing FCs lokaletilskud. Foto: Guldborgsund Kommune
Det oplyser Guldborgsund Kommune i en pressemeddelelse, efter Folkeoplysningsudvalget onsdag aften fik en redegørelse fra Nykøbing FCs formand, René Fjeldsøe Sørensen.
Udvalget vil nu have en ny beslutningssag på bordet om, hvorvidt der skal foretages ekstern revision af både sagsprocessen og indholdet.
Det betyder, at eksterne øjne kan blive sat til at gennemgå både kommunens behandling af sagen og selve materialet i sagen.
Pressemeddelelsen forklarer dog ikke, hvorfor sagen fortsat er lukket for offentligheden.
Annonce
- Som mange ved, har der været en række uklarheder om foreningens lokaletilskud, som der nu er blevet gjort rede for, hvilket jeg og resten af udvalget sætter stor pris på, udtaler Lene Madegaard, formand for Folkeoplysningsudvalget, i pressemeddelelsen.
Hun forklarer samtidig, hvorfor udvalget vil have flere sager på bordet.
- Grunden til, at vi gerne vil have fremstillet yderligere sager, er fordi, vi bl.a. gerne vil undgå, at andre foreninger havner i lignende situationer, og fordi vi gerne vil undersøge, om vi kan skabe nogle bedre og klarere rammer for både foreningen og foreningshuset, udtaler hun.
Tre nye sager
Pressemeddelelsen kommer, efter Nykøbing FCs formand onsdag aften var indkaldt til Folkeoplysningsudvalget.
Her skulle han redegøre for klubbens faktiske udgifter i sagen om lokaletilskud til blandt andet rengøring i foreningshuset MO.VE.
Redegørelsen har fået udvalget til at følge yderligere op med tre beslutningssager.
Den ene handler om ekstern revision af sagsprocessen og indholdet.
Den anden handler om, hvorvidt en fremtidig tilskudsmodel for Foreningshus MO.VE skal implementeres.
Den tredje handler om, hvorvidt tilskuddet til Foreningshus MO.VE bør reduceres på baggrund af aktiviteter i huset, som ikke er tilskudsrelaterede.
Seneste artikler
Plejefarens ven fik en klump i halsen, da han fortalte, hvad der var sket
Centerchef fyret: Nu udtaler kommunaldirektør sig
Nyt tilfælde af fugleinfluenza
Borgermøde om fremtidens nære sundhedsvæsen
Centerchef fyret
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket