Norlys Charging har købt en kommunal grund på Baltivej 8 i Nørre Alslev.
Det bekræfter selskabet over for Folketidende, men energiselskabet er endnu ikke klar til at løfte sløret for de konkrete planer.
Kommune sælger byggegrund til Norlys
Køber: Norlys Charging
Sælger: Guldborgsund Kommune
Adresse: Baltivej 8, 4840 Nørre Alslev
Købesum: 5 millioner kroner
Areal: Ca. 2000 kvadratmeter
Status: Norlys bekræfter købet, men vil endnu ikke oplyse detaljer om projektet.
"På nuværende tidspunkt er vi så tidligt i processen, at vi blot kan bekræfte, at vi har købt grunden til vores ladeforretning. Når vi er lidt længere, vil vi naturligvis gerne fortælle mere", skriver pressechef Michelle Hald i et svar til Folketidende.
Norlys ønsker derfor endnu ikke at oplyse, hvor mange ladepladser der kan blive tale om, eller hvornår et eventuelt anlæg kan stå klar.
Tegn på stigning i fremtidig trafik
Annonce
Handlen er imidlertid endnu et tegn på den stigende interesse for områderne omkring Sydmotorvejen, hvor trafikken ventes at vokse i de kommende år.
Placeringen af grunden er i erhvervsområdet ved Nørre Alslev og Guldborgsund Kommune har fået fem millioner kroner for grunden.
Selv om Norlys holder kortene tæt til kroppen, peger formuleringen om en "ladeforretning" på, at grunden skal bruges til ladeinfrastruktur for elbiler.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret