Tidligere udsendte og deres
pårørende har brug for et samlingspunkt i Guldborgsund Kommune.
Grundlag for foreningen
Arbejdsgruppen har indtil videre udarbejdet et foreløbigt grundlag for anerkendelsesforeningen - og her fremgår det blandt andet, at:
Initiativet udspringer af et ønske om at bidrage til større synlighed, forståelse og anerkendelse af de erfaringer, som både veteraner og deres familier har med sig - før, under og efter udsendelse.
Udgangspunktet for arbejdet er lokalt forankret i Guldborgsund Kommune, hvor der opleves et behov for et samlende initiativ, som kan skabe dialog, fællesskab og samarbejde på tværs af civilsamfund, kultur, idræt og erhvervsliv. På sigt er det ambitionen at række bredere ud, herunder mod Lolland, i takt med at initiativet udvikler sig.
At afsøge samarbejder med lokale aktører inden for kultur, idræt, erhvervsliv og civilsamfund.
At skabe opmærksomhed og øge tiltaget omkring Flagdag for Danmarks udsendte og deres pårørende
Sådan lyder vurderingen fra
en gruppe af borgere, der nu går sammen om at skabe en forening, der skal sikre
opmærksomhed på tidligere udsendte fra mange grene af samfundet - forsvaret,
politiet, sundhedssektoren, nødhjælpsorganisationer med videre - og deres
pårørende.
- Vi har i kommunen en
veterankoordinator på fuld tid, og der er også de veletablerede
veteranforeninger. Men der er ikke et samlingspunkt for alle, der har været
udsendt samt deres pårørende - og det vil forsøge at skabe nu.
Sådan lyder det fra Ellen
Sofie Preissler, der selv er pårørende til en tidligere udsendt og nu er en af
initiativtagerne til den kommende forening, der endnu ikke har fået et endeligt
navn.
Grobund for noget mere
Annonce
Hun er oprindeligt fra
Lolland-Falster, men har boet flere år i Odense for at studere - og her blev
hun dybt involveret i arbejdet med veteraner, udsendte og pårørende, der er
mere struktureret og bredt favnende end hun eksempelvis oplever i Guldborgsund
Kommune.
- Jeg flyttede tilbage i
marts sidste år og mødte kort efter to veteraner, der inviterede mig ind i de
grupper, som de har på sociale medier. Og jeg kan jo se, at der er grobund for
noget mere, siger Ellen Sofie Preissler.
Jeg kan jo se, at der er grobund for noget mere.
Ellen Sofie Preissler
Ved et veteran-arrangement i
biografen i Nykøbing i november sidste år, hvor veterankoordinatorerne for
Guldborgsund, Lolland og Vordingborg også deltog, spurgte hun åbent ind i
behovet - og det har nu ført til nedsættelsen af en lille arbejdsgruppe bestående
af Ellen Sofie Preissler, et par veteraner, veterankoordinatoren i Guldborgsund
Kommune og en repræsentant fra Danmarks Veteraner.
Tiltag og aktiviteter
Vibeke Mortensen, der i nu et
halvt år har været veterankoordinator i Guldborgsund Kommune, ser frem til, at
den nye forening bliver en realitet.
- I dag har vi den kommunale
veteranindsats, som jeg repræsenterer, og den nuværende veteranforening,
Danmarks Veteraner, som dækker deres område, der er mere end Guldborgsund
Kommune. Og det efterlader ligesom et hul i midten for en forening, der kan dække
endnu bredere, så man udnytter alle muligheder der er for at skabe tiltag og
aktiviteter for udsendte og deres pårørende, siger Vibeke Mortensen.
Hun er med i den indledende
fase med etableringen af det nye tiltag, men bliver ikke en del af den kommende
forening.
- Som kommunens
veterankoordinator kan jeg ikke være med i selve foreningen, men jeg er med på
sidelinjen og som sparringspartner, fordi det handler om samarbejdet med at få
skabt disse muligheder for tidligere udsendte og pårørende, forklarer Vibeke
Mortensen.
Også Ib Jensen fra Danmarks
Veteraner på Lolland-Falster & Møn hilser den nye forening velkommen.
- Vi bakker alt det op, som
vi kan. Jeg deltager indtil videre i arbejdet med den viden om den lokale
veteran-indsats, som jeg har, og ser frem til et godt samarbejde mellem de
forskellige tiltag, der er på området, siger Ib Jensen.
Annonce
Godt fra start
Forleden havde arbejdsgruppen
endnu et møde, hvor det blev drøftet, hvordan man rækker ud til de mange
tidligere udsendte og deres pårørende.
- Vi kom et godt skridt
nærmere etableringen af foreningen og er nu klar til for alvor at række ud til
tidligere udsendte og deres pårørende. På mødet fik vi drøftet indholdet og
retningen for foreningen, og hvordan vi kan være med til at skabe et stærkere
fællesskab med plads til både erfaringsudveksling, støtte og nærvær. Vores
ambition er at skabe reel værdi for de mange inden for kommunens grænser – og
at komme godt fra start med de rette kompetencer, sparring og forhåbentlig bred
opbakning, siger Ellen Sofie Preissler.
Orienteringsmødet og en
efterfølgende stiftelse af foreningen finder sted onsdag 18. februar klokken
19-21 på Hovedbiblioteket i Nykøbing.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu