Den nye Storstrømbro åbner efter planen for biltrafik i slutningen af 2025. Men inden da er endnu et nyt, kedeligt kapitel skrevet i historien om broen, der bliver Danmarks tredjelængste.
Den italienske totalentreprenør Itinera, som opererer i Danmark gennem selskabet SBJV (Storstroem Bridge Joint Venture), hæver nemlig sit krav i den kommende voldgiftssag.
I juni 2023 lød kravet på 3,4 milliarder kroner. Men det er nu steget til 4,58 milliarder kroner, altså tæt på 1,2 milliarder mere end det tidligere krav, der var stillet til Vejdirektoratet. Det svarer til en stigning på omtrent 35 procent.
Storstrømsbroen kommer til at bestå af en dobbeltsporet jernbane- og vejbro med cykel- og gangsti.
Broen er en såkaldt skråstagsbro ligesom Øresundsbroen og Farøbroerne.
Pylonen bliver 102 meter høj, og gennemsejlingshøjden bliver 26 meter.
Broen bliver med en længde på 3,8 kilometer Danmarks tredjelængste bro. Den bliver 24 meter bred.
- Siden vi indledte voldgiftssagen, har vi besluttet, at vi vil kæmpe for vores penge. Men vi fortsætter arbejdet. De to ting kører parallelt. Vi tillader ikke, at selve byggeriet forstyrrer kravene, siger projektdirektør Barry Crouchman fra SBJV til Licitationen.
Det lyder, at kravet kan stilles nu, fordi broen er så godt som færdigbygget. Derfor kan tabene i forbindelse med byggeriet og forsinkelser opgøres.
Projektdirektøren fortæller til Licitationen, at kravet godt kan ændre sig, og at det først står helt klart, når sagen efter forventning indledes næste sommer.
Hos Vejdirektoratet ønsker projektchef Niels Gottlieb ikke kommentere på stigningen af kravet, fordi man her ikke har modtaget tallene.
Seneste artikler
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Så slemt står det til: Kan have fatale konsekvenser
Aflivning gik galt: Skød grise med oversavet haglgevær
Efter 18 års kamp: - Vi troede, projektet var lagt ned
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst