Martin Bo Lindsten begyndte som amatør hos NørregadeTeatret, og kan i den kommende sæson opleves to gange på sin gamle hjemmebane. Foto: Palle Nevad Frandsen
Programmet ligger klart: Tinka-stjerne vender tilbage til Lolland
NørregadeTetaret har præsenteret programmet for den kommende sæson.
NørregadeTeatret har haft masser af succes i den seneste tid, hvor næsten 9.000 publikummer har besøgt Maribo Domkirke. I kulissen har der dog været ekstra travlt.
Det lollandske egnsteater har nemlig knoklet med at lægge sidste hånd på programmet til den kommende sæson. Det byder på gæsteforestillinger, foredrag, musikalske besøg og et par danske premierer.
På den musikalske side kan publikum glæde sig til den sønderjyske duo Mark & Christoffer. Nok taler de en dialekt, som mange kan have svært ved at forstå, men Maribo er blevet deres hjemmebane uden for Sønderjylland.
Der plejer at være rift om billetterne til deres julekoncerter, og den store efterspørgsel er i år belønnet med endnu en koncert. Det betyder, at publikum kan opleve de to sønderjyder mandag 7. december samt to gange tirsdag 8. december.
Teatrets store fokus er selvfølgelig på egne produktioner, og her kan publikum se frem til både danske premierer og nogle helt særlige gensyn.
Annonce
Tilbage til Maribo
Allerede til august er der premiere på "Prinsessen holder fridag", baseret på filmhittet med Gregory Peck og Audrey Hepburn fra 1954. I hovedrollerne kan man opleve Martin Bo Lindsten, som blandt andet er kendt fra julekalender-serierne om Tinka. Han har fået sin teateropdragelse i Maribo og skal spille overfor Linda Arunee Drenck, som blandt andet spillede Kim i teatrets udgave af "Miss Saigon".
Mark Dixon og Christoffer Brodersen udvider antallet af koncerter i Maribo. Foto: Palle Nevad FrandsenPalle Nevad Frandsen
Martin Bo Lindsten er tilbage i Maribo til januar, hvor der er mulighed for et gensyn med gyserforestillingen "2:22", som kunstnerisk direktør Peter Thieme fra Sjællands Teater har oversat og egnsteaterchef Frank Rubæk fra NørregadeTeatret har sat i scene. Stykket fik en flot modtagelse, da det for to år siden havde dansk premiere i Maribo, og nu vender det tilbage inden det skal ud på turné.
Gensyn er der også med årets juleforestilling. Nok har teatret ikke tidligere sat "Nissebanden i Julemandens Land" op, men på scenen kan publikum opleve både Flemming Jensen og Ann Hjort, der var blandt de populære Nissebanden-medlemmer i DR's populære julekalendere med nisserne.
Til april er det en række endnu mere succesrige personer, som indtager scenen i NørregadeTeatret. Det sker med forestillingen "Harry Potter og det Forbandede Barn". Der er tale om ungdomsudgaven af teaterforestillingen, som finder sted ti år efter bøgerne forlod Harry Potter og vennerne. Alle roller spilles af unge fra Region Sjælland.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Så meget brugte Lolland-ledere udenfor kommunen
Træk stikket inden I kortslutter!
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret