Mandag åbnede den nye Storstrømsbro, Dronning Margrethe II's Bro, med pomp og pragt.
Efter kortegekørsel, taler og et dobbelt borgmester-klip af den røde snor kunne de hundredvis af spændte trafikaner som nogle af de allerførste få lov til at krydse den forbindelsen fra Falster til Masnedø.
Der er allerede mange, der har benyttet sig af muligheden for at køre på den spritnye bro. Rigtig mange endda.
Mere end tusind på én time
Tal fra Vejdirektoratet viser, at der på de to første åbningsdage, mandag og tirsdag, tilsammen er drønet mere end 10.000 motorkøretøjer over broen. I alt krydsede 11.334 motorkøretøjer den nye storstrømsforbindelse i løbet af de to første dage.
Foto: Vejdirektoratet
Den første halvanden times tid mandag eftermiddag var broen kun åben i nordgående retning. Men da trafikken fra Masnedø klokken 17 også fik lov at strømme, ramte broen "den travleste time".
Mandag fra klokken 17-18 kørte hele 1.013 motorkøretøjer over broen - 513 mod nord og nøjagtig 500 mod syd.
I øvrigt trillede også 120 cykler over i løbet af mandagen.
Travl tirsdag
Tirsdag kørte 3.828 motorkøretøjer fra Falster til Masnedø. Den anden vej lå tallet på 3.871.
Samlet krydsede 7.699 motorkøretøjer broen på sin anden åbningsdag, oplyser Vejdirektoratet.
Sådan så det ud, da de første fik lov at køre afsted:
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol