Guldborgsund

Sådan så der ud søndag i den engelske by Ross-on-Wye. Privatfoto

Set i England: Er det Nysteds hemmelige hækler?

For en læser fra Sydøstlolland, der arbejder i England, blev tankerne straks ledt tilbage til Nysted, da han søndag morgen opdagede et velkendt fænomen på vej til bageren.

Offentliggjort Sidst opdateret

Har Nysteds hemmelige hækler en søster i England? Eller har hun været på besøg derovre? Eller er det en helt tredje, der står bag?

Spørgsmålene stod søndag morgen lige pludselig i kø hos Thomas Michael Nielsen, der selv stammer fra Sydøstlolland, men i øjeblikket arbejder for European Energy i England.

Artiklen fortsætter under billederne.

Hækleren har også hængt værker op i lygtepæle, ligesom det er tilfældet i Nysted. Privatfoto
Der er flere forskellige udgaver af "pæle-huerne". Privatfoto

På vej til bageren i byen Ross-on-Wye, der ligger i Herefordshire tæt ved grænsen til Wales, stødte han pludselig på flere hæklerier, som var sat op forskellige steder i byen.

- Jeg har været her i to måneder, men jeg har ikke set det før. Jeg ved ikke, hvem der har sat det op eller hvorfor, men min tanke var, om hækle-feberen har bredt sig herover, siger han.

Om der er en forbindelse mellem hæklerierne i Nysted og Ross-on-Wye, vides ikke, men trenden findes altså i begge byer.

Thomas Michael Nielsen stammer selv fra Nysted og følger nøje med i, hvad der foregår derhjemme, selvom han befinder sig i Storbritannien i øjeblikket. Privatfoto

Se den nye ejer på Nysted Havn fortælle om åbningen af ishuset.