Skoleleder: Ingen grund til at puste til frygten før skolestart

Tre teenagedrenge blev mandag anholdt og sigtet for forsøg på at begå et terrorangreb på Hadsten Skole, der ligger mellem Aarhus og Randers. Drengene på henholdsvis 15 og 16 år ville ifølge sigtelsen medbringe våben og bomber på skolen, men deres kommunikation på onlinetjenesterne Discord og Telegram blev opsnappet af myndighederne.

Sagen må dog ikke få forældrene til at blive utrygge og være bange for at sende børnene i skole. Det mener Brian Brodersen, der er formanden for skolelederforeningens lokalafdeling for Lolland og Guldborgsund kommuner.

- Jeg synes grundlæggende, at der er styr på tingene. Indtil videre er det jo ikke noget, der har været sket i Danmark.

Skal ikke være blåøjede

Derfor beder han forældrene om at tage det stille og roligt. Skolerne er i dag forpligtet til at have en beredskabsplan for det, der kaldes en "påbegyndt livsfarlig og voldelig handling". Der er tale om såkaldte actioncards, som beskriver nøjagtigt, hvordan de ansatte skal reagere. I modsætning til eksempelvis evakueringer ved brand er det dog ikke noget, som bliver testet gennem øvelser med eleverne.

- Det er en balancegang. Vi skal ikke være blåøjede og tro, at der aldrig kan ske noget, men omvendt skal vi heller ikke skabe unødig panik, siger Brian Brodersen.

Selv om mandagens terrorsag er bekymrende for den lokale skolelederformand, der til daglig er skoleleder på Nysted Skole, så lykkedes det at stoppe de unge inden noget alvorligt skete. Han bemærkede også, at alle tre unge skal mentalundersøges, men påpeger, at det er vigtigt at erkende, at den type mennesker også findes.

Frygter det en dag sker i Danmark

Alligevel gør forsøget på terror indtryk på skolelederen.

- Sagen er bekymrende, og man kan da godt få den tanke, at det actioncard måske en dag kan blive aktuelt. Det føles som om den slags kommer tættere og tættere på.

Især synes Brian Brodersen, at det er bekymrende, at der er unge mennesker, som bevæger sig rundt i netværk, hvor skoleskyderier og trusler er noget, man interesserer sig for eller underholder sig med.

Både gennem SSP-samarbejdet, hjemme og på skolerne bør man være opmærksom på, at der er nogle elever, som bevæger sig i disse onlinemiljøer. Det er noget, som man skal arbejde på at forebygge eller i hvert fald være på forkant med. Men opskriften er ikke nødvendigvis nem. At tale om usunde onlinefællesskaber med de unge er ikke nødvendigvis vejen frem.

- Igen er det en balancegang. Man skal heller ikke gøre børn og unge opmærksomme på noget, de ikke vidste fandtes, for så risikerer man, at de bliver nysgerrige, mener skolelederformanden.

Ikke skolens opgave at bringe sagen op

Han peger i stedet på, at skolen bør inddrage eksempelvis SSP og forældre, hvis den bliver opmærksom på, at der er elever, som ændrer adfærd eller begynder at udvikle bekymrende forhold til nogle online-platforme.

Når eleverne i den kommende uge møder ind til et nyt skoleår, forventer Brian Brodersen ikke, at terrorsagen vil fylde i skoletiden. Mange elever læser næppe de store medier, hvor sagen har været omtalt, og han mener ikke, at det er op til skolernes ansatte at tage snakken med de unge.

- Jeg synes ikke, det er skolerne, der skal gå ud og fortælle eleverne om sagen, hvis de ikke kender til den. Hvis børnene selv tager emnet op, så skal vi selvfølgelig tage snakken, ligesom vi gør med andre begivenheder, der fylder i deres hverdag, forklarer han.

Bliver sagen bragt op, er det dog en passende anledning til at tale digital dannelse og adfærd på nettet.

De tre unge drenge fra terrorsagen i Jylland nægter sig skyldige, og de er blevet varetægtsfængslet på en lukket ungdomsinstitution til 31. august.