KV25

En smilende René Christensen stemte tirsdag ved middagstid. Foto: Ingrid Riis, Ritzau Scanpix

Smilende René C. stemte: - Måske bliver det mig denne gang

René Christensen fra Moderaterne har nu sat sit kryds. Han var i godt humør, da han afgav sin stemme.

Offentliggjort

En af de kandidater, der tidligere har været noget af en stemmesluger i Guldborgsund Kommune, René Christensen fra Moderaterne, afgav sin stemme tirsdag ved middagstid.

Og det var det en smilende og tilfreds René Christensen, der mødte op på valgstedet.

- Jeg har tidligere prøvet at få rigtig mange stemmer og ikke blive borgmester. Nu får jeg måske ikke så mange stemmer, men så kan det være, at jeg bliver borgmester denne gang, sagde han med et glimt i øjet.