Flere hollandske turister har fundet vej til Kragenæs Marina Lystcamp denne sommer. PrivatfotoPrivatfoto
Sommeren har fat i campingpladserne: Tyskere og hollændere strømmer til Lolland-Falster
Flere campingpladser på Lolland-Falster melder om høj belægning og mange gæster i højsæsonen. Især tyske feriegæster fylder godt op, mens en tv-udsendelse i Holland har sendt ekstra mange hollændere til Kragenæs.
Der er godt gang i campingsæsonen på Lolland-Falster.
En rundringning til flere af landsdelens campingpladser viser, at sommerferien har sat fart på bookingerne, og flere steder er der travlt med gæster, som kommer med kort varsel.
Hos Nysted Strand Camping er alle pladser optaget.
- Vi er udsolgt. Vi er på 100 procent, lyder det fra Nysted Strand Camping.
Også de kommende uger ser lovende ud, og de sidste ledige pladser bliver typisk booket kort før ankomst.
Annonce
Campingpladsen forsøger dog fortsat at hjælpe gæster, der dukker op uden reservation. Blandt andet er der reserveret enkelte teltpladser til cyklister.
- De skal jo ikke køre 20 kilometer videre klokken otte om aftenen, siger Nysted Strand Camping.
Tyskerne fylder mest
Ulslev Strand Camping oplever en travl sommer med mange gæster - især tyskere, som udgør omkring 70 procent af de besøgende. PrivatfotoPrivatfoto
Hos Ulslev Strand Camping er der også travlt, selv om der fortsat er ledige pladser.
Gæsterne kommer løbende ind i løbet af eftermiddagen og aftenen, blandt andet fordi campingpladsen ligger direkte på cykelruten mellem København og Berlin. Samtidig er belægningen i den sidste del af juli bedre end på samme tidspunkt sidste år.
- Det betyder jo alt på en campingplads. Solen skinner, og så kommer folk, vurderer Ulslev Strand Camping.
Omkring 70 procent af gæsterne er tyskere, mens de danske gæster især kommer fra hovedstadsområdet, Jylland og lokalområdet.
Hollandsk tv giver ekstra besøg
På Kragenæs Marina Lystcamp er der også godt med gæster, men stadig mulighed for at finde en ledig plads.
Her har campingpladsen især bemærket en markant stigning i antallet af hollandske gæster.
Annonce
Forklaringen kan ifølge campingpladsen være, at den hollandske tv-kanal RTL4 tidligere på året viste programmet Camp To Go, som besøgte Kragenæs Marina Lystcamp og Dodekalitten.
- Der er mange, der fortæller, at de er kommet, fordi de har set udsendelsen, lyder det fra Kragenæs Marina Lystcamp.
Dodekalitten var blandt de lokale seværdigheder, der blev vist i det hollandske tv-program Camp to Go på RTL4. Foto: Jan Knudsen
Mange af gæsterne bruger campingpladsen som transitsted og bliver et par dage, inden de fortsætter rejsen.
God sommer - men med lokale forskelle
Billedet er dog ikke helt det samme overalt.
Hos Guldborg Camping er der fortsat ledige pladser, og sommeren har indtil nu været en smule roligere end sidste år. De seneste dage er der dog kommet mere gang i bookingerne.
- Vi har mange gæster, men vi har stadig god plads, lyder det fra Guldborg Camping.
Campingpladsen håber, at den sene fremgang fortsætter gennem resten af højsæsonen.
Seneste artikler
Så meget brugte Lolland-ledere udenfor kommunen
Træk stikket inden I kortslutter!
Rektor: Ærgerligt, hvis et fritidsjob skal konkurrere med en engelsk stil
Den hemmelige hækler slår til på kæmpe julemarked
Tusindvis af elever vil nedlægge undervisning mod regeringens SU-planer
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret