Lolland

Den nyfødte girafunge i Knuthenborg er fredag morgen fundet død. Foto: Knuthenborg

Sorg i Knuthenborg: Girafunge er død

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag morgen oplevede personalet i Knuthenborg det, som bare helst ikke må ske. 

Den lille girafunge, som blev født under overværelse af besøgende for få uger siden midt på den lollandske savanne, er fundet død. 

Det skriver Knuthenborg i et opslag på Facebook. 

Ungen er blevet obduceret, som proceduren er, men dyrlægen har ikke fundet tydelige tegn på sygdom i kalven. Nu afventes svar på forskellige prøver, som er indsendt til et laboratorium.

Knuthenborg oplyser, at medarbejderne er berørte af situationen. 

- Selvom den første tid som nyfødt giraf er skrøbelig, er det tragisk, når vi for tidligt må tage afsked med et af vores dyr, lyder det i opslaget.