Da Ida Vestly Danielsen fik beskeden om, at det populære band Aphaca var i Nykøbing, gik det stærkt.
En veninde skrev til hende, at bandet var blevet set, da de steg ud af bilen, og så fløj Ida ud ad døren hjemme fra Sundby.
Veninden Clara var allerede hos hende, og så dukkede veninden Molly tilfældigvis op i samme øjeblik, fordi hun skulle hente noget, hun havde glemt.
Derfor blev det hurtigt til en spontan tur mod Nykøbing for de tre piger.
Idas mor kunne hurtigt se, hvor vigtigt det var.
Også Idas veninde, Mollly, fik et billede med tre af Aphaca-musikerne.Privatfoto.
- Jeg kom sådan lidt blanding af skrigende og hoppende ind i stuen og sagde, at de var derhenne, uden jeg egentlig rigtig troede på det selv, fortæller Ida i et interview med vært på Radio SydhavsØerne Anders Brønholdt.
Kort efter satte moren pigerne af i Nykøbing, og her lykkedes det dem at få øje på bandet oppe i vinduet. De ventede bagefter i håb om at få lov at møde dem rigtigt, når interviewet var slut.
Det lykkedes.
Ida (til højre) og Molly (til venstre) mødte mandag eftermiddag bandet Aphaca i Nykøbing.Privatfoto.
Pigerne fik både taget billede med Aphaca, snakket med dem og givet dem et kram. Ifølge Ida var mødet præcis så godt, som de havde håbet.
- De er supersøde, siger hun i interviewet.
Bandet tog sig også tid til at tale videre med pigerne, som blandt andet snakkede med dem om koncerter, de havde været til, og dem de stadig glæder sig til.
For Ida sluttede oplevelsen ikke, da mødet var ovre. Hun skulle direkte videre til fodbold og havde derfor alle sine ting med i bilen. Først senere på aftenen landede hun hjemme igen.
- Jeg kom først hjem senere om aftenen og var stadig ikke helt faldet ned på jorden over det hele, fortæller hun.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet