Hendes mor kæmper for landets småøer, og har skabt lovestorm over Lolland-Falster. Selv har Elise Sydendal markeret sig som en tydelig stemme blandt unge klimaaktivister. Den stemme vil hun gerne løfte fra Folketingets talerstol.
Elise Sydendal er vokset op på Fejø, og selv om hun for længst har smidt skoletasken fra en af landets mindste skoler og sagt farvel til daglig færgetransport, så har den 26-årige måske kommende politiker ikke glemt sine rødder.
- Da jeg blev lidt ældre, pendlede jeg flere timer hver dag for at komme til og fra skole på Lolland, og jeg mærkede, hvad politiske prioriteringer betyder i virkeligheden. Jeg lærte, at vi måtte kæmpe for at holde vores lille ø-skole åben, når kommunen truede med at lukke den. Jeg mærkede den knaphed og uretfærdighed, der opstår, når ressourcer centraliseres, og lokalsamfund langsomt udhules, skriver hun i et opslag på Facebook.
Ivrig debattør
I de senere år har hun gennem Den Grønne Ungdomsbevægelse været en ivrig debattør, når klimaet var på dagsordenen, og blandt andet deltaget i Debatten på DR. Elise Sydendal har også været med til at skrive en bog om fremtidens grønne virksomheder, og har repræsenteret ungdomsbevægelsen ved klimatopmøder.
- Den grønne omstilling skal være tryg for de mange - ikke profitabel for de få. Den skal være noget, vi gør sammen - ikke noget, der bliver gjort ved os, skriver hun i sit opslag.
Når Folketingsvalget bliver udskrevet, vil Elise Sydendals navn være at finde hos Alternativet i Sjællands Storkreds. Det kræver dog, at hun formelt bliver valgt på et opstillingsmøde 8. marts.
På LinkedIn har Kirsten Sydendal erklæret sin stolthed over datterens beslutning, og håber, at mange vil bakke kandidaturet op.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Efter 100 år: Landsdelens største juleoptog i ny paragrafkamp
Har du købt det? Smid det ud
Se dig for: Black November er fyldt med vildledning
Kendt fra "Det brune punktum": Køber hus på Falster
Store mængder stoffer: Politiet slår til i kæmpe narkosag på Lolland
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet