En politipatrulje så tilfældigt to mænd udveksle noget på gaden i Nykøbing, og da de undersøgte sagen nærmere, dukkede der pludselig forskellige typer narkotika op.
En patrulje fra lokalpolitiet i Nykøbing havde øjnene med sig, da betjentene onsdag formiddag bemærkede to mænd på Parkvej i Nykøbing, der tilsyneladende udvekslede et eller andet.
Den ene forsøgte at stikke af på et el-løbehjul, da han fik øje på politiet, men han blev løbet op og visiteret. Det viste sig, at manden, som er 18 år, var i besiddelse af en lille pose med to gram hash.
Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Værre var det for den anden mand, som er 21 år.
Han var også i besiddelse af to gram hash, men da politiet efterfølgende ransagede hans bopæl på Nordfalster, dukkede der yderligere 187 gram hash op fordelt i flere mindre poser. Der var også dopingmidler, receptpligtige tabletter, en totenschlæger og et knojern, som alt sammen blev konfiskeret, oplyser politiet i døgnrapporten.
Den 21-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om visse dopingmidler, lægemiddelloven og våbenloven. Han blev løsladt igen senere på dagen.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet