Thomas blev låst inde i en stemmeboks

Det er svært for Thomas Albrektsen at kigge på en stemmeboks uden at blive mindet om det. Den dag, da han som barn tilbragte i hvert fald en halv time i en stemmeboks - altså den, der egentlig var tiltænkt stemmesedlerne og ikke otte årige drenge. 

Han er vokset op i Bandholm, hvor hans forældre drev frugtplantagen. Dagen inden EP-valget i 1998 skulle han og hans klasse overvære et børneteaterstykke, som fandt sted i hallen i Bandholm. Da samme hal skulle fungere som valgsted næste dag, var stemmeboksene også blevet rullet ind og forberedt. 

Kasserne, der var beregnet til de mange stemmesedler, stod åbne, og det var alt for fristende for den otte-årige Thomas Albrektsen ikke at hoppe i. En af hans kammerater smækkede låget i, og det var først her, at de opdagede, at der var smæklås på. Kassen var låst. 

- Jeg husker det som om, at jeg ret hurtigt forstår situationen, men jeg bevarer også roen. For de andre 20 børn, der har været med til børneteater, stiller sig i en rundkreds omkring mig og begynder at fortælle vittigheder, fortæller han, der i dag arbejder som journalist på TV2 Øst. 

Imens fik lærerne fat i den kommunale opsynsmand, som egentlig var gået hjem for i dag, og så havde nøglen til kassen. En halv time efter var han ude. 

- Det blev ret hurtigt en vandrehistorie, der løb imellem de valgtilforordnede, så jeg hørte ofte for det, når jeg var med henne og stemme. De næste mange år sagde skolelederen også til samling, at man lige skulle holde øje med mig, så jeg ikke forsvandt ned i en kasse igen. 

Selv hvis det var lykkedes ham at fortrænge oplevelsen, havde han altså ikke fået lov til det. 

Og stemmekassen? Ja, den lever såmænd endnu. Thomas Albrektsens far fik den kørt hjem til gården af en truck, hvor den stod i flere år. Og da forældrene flyttede til Ærø, flyttede kassen selvfølgelig med. 

- Min mor er børnehavepædagog i Ærøskøbing, og der har de faktisk brugt kassen til deres eget lille børnehavevalg. Her kan jeg sige, at hold "Bluey" vandt, fordi de gik ind for at være gode venner. 

Stemmeboksen vil i øvrigt følge Thomas Albrektsen resten af hans liv. Og når den tid kommer, er han ret sikker på, at hans søn kommer til at arve den. 

Læs notitsen, der blev bragt i Folketidende 29. maj 1998, her: