Betjente fra lokalpolitiet havde øjnene med sig, da de mandag aften så to mænd udveksle et eller andet på en parkeringsplads et sted i Nykøbing.
Det var to mænd på henholdsvis 26 og 17 år, begge fra Nykøbing.
Den 26-årige var i besiddelse af to gram hash, så han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserede stoffer.
Da politiet efterfølgende ransagede den 17-åriges adresse, dukkede der en række ting op, som kunne indikere, at der blev solgt ulovlige stoffer.
Sociale myndigheder er underrettet
Ifølge politiets døgnrapport fandt man 65 gram hash, 3,9 gram kokain, tre ulovlige knive, en vægt og en masse små poser sammen med et kontant beløb.
Til stede på adressen var også en 19-årig mand. Både den 17-årige og den 19-årige blev taget med til afhøring på politistationen. Den 17-årige blev sigtet for salg af ulovlige stoffer, mens den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af knivloven.
De blev begge løsladt igen senere på aftenen. De sociale myndigheder er underrettet om sigtelsen mod den 17-årige, oplyser politiet.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet