Udvalgsformand Martin Boesen (S) er ked af, at det har været nødvendigt at fyre medarbejdere på flere af Lolland Kommunes skoler. Arkivfoto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Udvalgsformand om skolefyringer: - Vemodigt
Børne-, skole-, fritids- og kulturudvalgets formand Martin Boesen er ked af, at det er nødvendigt for Lolland Kommune at fyre medarbejdere på kommunens skoler.
Fyringerne er ikke blevet behandlet politisk, men formanden for børne-, skole-, fritids- og kulturudvalget, Martin Boesen (S) er trist over, at det er nødvendigt at sige farvel til medarbejdere.
- Det har været på som en orienteringssag for os politikere, så det er ikke noget, vi blander os i. Men det er altid vemodigt, når nogen ikke skal være et sted mere, og det er jo ikke fordi, nogen af dem har gjort noget forkert eller ikke har lavet et godt stykke arbejde. Men det er desværre vilkårene i vores kommune, siger han.
- Hvor ender det her, tror du?
- Jeg er lidt todelt, for jeg tror jo på en god fremtid, men det bliver et langt sejt træk, der også kræver flere lokale arbejdspladser, international tilflytning og flere børnefamilier. Det er jo en udvikling, der har været i gang i de sidste 40 år, og måske går der flere år endnu, før den vender. Derfor er det også vigtigt, at vi går med noget af det, som vi tror på kan vende udviklingen.
- Skal der lukkes skoler i løbet af de kommende år?
- Det er svært at sige. Du kan aldrig udelukke noget - heller ikke, at der måske lige pludselig kommer en kæmpe virksomhed ved Femern-byggeriet, som tiltrækker en masse børnefamilier.
- Hvad kan I gøre for at vende udviklingen?
- Hvis vi bare fortsætter med at gøre, som man har gjort i de sidste 40 år, går det ikke. Men det er jo ikke kun på Lolland, at det ser sådan ud. Vi ser det også mange steder ude i verden, at folk søger mod større byer. Nogle af dem kommer heldigvis tilbage igen, men nogle gange gør de det først, når de har fået deres børn.
- Hvis jeg havde facitlisten, tror jeg, at der var rigtig mange over hele verden, der gerne ville se den, siger Martin Boesen.
Kommunens skoler får midler efter elevtal og klasser, og det faldende elevtal får derfor også økonomien på skolerne til at dale.
Jesper Ulrich Jørgensen, der er direktør for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune, fortalte mandag til Folketidende, at der er en grundig proces i gang for at finde ud af, om der er plads til de afskedigede medarbejdere på andre skoler i kommunen.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol